Hvad hulen er blogs?

God webpubliceringssoftware - især for amatører. Og så er det også en skidt kult.

At blogge er en uambitiøs måde at publicere på. Bloggeren skriver typisk en hurtigt kommentar/klumme og den gemmes under datoen. Læseren ser så indfaldene sorteret omvendt kronologisk.

Blogsoftware tager den gamle og uambitiøse "i morgen ligger det alligevel i bunden af fugleburet"-forestilling over på nettet, hvor artiklerne ikke ligger på bunden af fugleburet i morgen. - På en søgemaskinevenlig side vil hovedparten af brugerne på en given dag sidde og snadre i gammelt indhold.

Bloggeriets og nettets styrker <

Nettets styrke (set fra journalistens synspunkt) er, at det bugner med:
  • Inspiration. Nettet leverer flere kilder og større bredde end noget hidtil kendt medie.
  • Personer. Eksperter, modstandere, aktivister og ofre er blevet lettere at finde.
  • Databaser. Før i tiden lå de data, der skulle diskuteres, på papir. Nu kan de ofte findes på nettet, hvor alle — politikere, presse og civilbefolkning — kan se dem og diskutere dem.
  • Hukommelse. Avisdatabaser er gode, men det er endnu bedre også at kunne trække på alle mulige firmaers, organisationers og privatpersoners hukommelse med få museklik.
  • Forbilleder. En politisk artikel behøver ikke være kedelig eller svær.
Man kan indsnævre det til at b-l-o-g-s leverer inspiration, personer, hukommelse og forbilleder. Men det er dumt, og ikke nogen forbedring.

Mere konkret om sagen på Se politikerne i kortene 🏛️ hvorfra ovenstående citat stammer.

Der kan næsten ikke siges nok godt om publicering eller amatørpublicering. Geocities, Bloggerm MSN Spaces, Tripod, Netby og alle de andre amatørpubliceringssteder har gjort verden en stor tjeneste. De har givet de uformuende og tekniske uformående en stemme.

Som professionel publicerende er der dog ikke så meget at lære på Geocities, Blogger.com eller Tripod. Professionelle har meget bedre af at se på de nøgleordsbaserede systemer 🏛️.

Er det rent galt med blogsoftware? <

Det var fantastisk, da det kom. Men nu er blogsoftware er ofte noget man vælger i mangel af bedre.

Med det sagt findes der faktisk noget rigtig godt derude. Wordpress kan kategorisere indholdet, udsende nyhedsbreve og meget mere. Med Wordpress kan man næsten nå op på at få lige så mange muligheder på sin hjemmeside som man har med et rigtigt CMS.

Om Blogsoftware på Sådan laver du en blog 🏛️.

Indholdet af blogs <

Weblogs begyndte mere eller mindre som logbøger over en given persons websurferi. Andre brugte dem som offentlig dagbog. Siden blev kredsen udvidet og det er nu mange forskellige mennesker med mange forskellige mål, der bruger blogsoftware i deres webpubliceringsbestræbelser.

Personligt er jeg sjældent så glad for det typiske blogindhold. Det er for forglemmeligt.

Eksempel:

Jeg syntes at artikelen om The Long Tail 🏛️ var god, klassisk journalistik. Velgørende at læse.

Artiklen lever videre som cirka tre minikommentarer pr. uge på The Long Tail Blog 🏛️

Det gider jeg ikke følge med i. Jeg kan bedst lide at skribenter venter med at trykke på publicér-knappen indtil de har noget rigtigt godt, sammenhængende og bare lidt udtømmende.

Smittende grunde til at jeg elsker blogs <

1. De er ofte holdt i et personligt sprog og skribentens præferencer hemmeligholdes sjældent. Det er meget bedre end det typiske fup-objektive journalistsprog.

Konkret: Polemiken 🏛️.
De gode fagblade har dog altid støttet den personlige stemme (hos eksperten) The Register 🏛️.

2. Blogredaktører udvælger nyheder til deres målgruppe bedre end medier med rødder i papirverdenen gør. Lige nu er det "digitale videooptagere" og "filmplakater fra den russiske provins" der er på toppen af BoingBoing 🏛️. Sådan noget må man ikke i gamle, kedelige medier som pol.dk og vertikal.dk

3. De blander det sjove bagsidestof med det alvorlige indhold. Konkret: Polemiken 🏛️

4. Nogle weblogs kan hidse folk op til at bidrage med unik og nyttig research. I heldige tilfælde har blogs mere og bedre feedback (der bliver brugt til mere) end de mere klassiske artikelsider.

5. De giver i lighed med debatfora og hjemmesider offentlig stemme til en større del af befolkningen. Og holder aberne beskæftiget ved tastaturet, så de ikke render og laver ulykker. Konkret: Polemiken 🏛️: "Hvorfor pokker går de så ikke bare ind og tjekker af, hvad der rører sig på de mange progressive, danske webblogs? Det er jo her, det sner, ikke?"

Blogs kan være en slags affaldsskakt utilfredse mennesker kan skrige sig hæse i. Og som tilfredse mennesker kan fodre med billeder og beskrivelsr af sig selv og egen succes.

Så står de ikke på gadehjørner imens (indtil der er så meget wifi- og bærbar, at det bliver praktisk muligt).

Har du selv en blog? <

Det kommer an på hvad en blog er. Men prøv Steven Snedker.com.

Eller læs de andre artikler på Vertikal.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende