En god overskrift (journalistsprog: rubrik)
Vi blev på Vertikal grebet af Upworthy-sygen, en ny journalistisk dille hvor man skriver 25 (femogtyve!) rubrikker til hver artikel og så maskintester hvad folk faktisk vil have.
På Vertikal gav vi en artikel 25 forskellige rubrikker og fik Drupal, vores CMS, til at præsentere dem tilfældigt for brugerne. Og her er hvad brugerne klikkede på i løbet af den første uge:
Ok, fordelingen mellem rubrikker var meget linær.
Upworthy har som oftest en fordeling der mere ligner en lang hale - altså en klar vinderrubrik, et par lige-ved'ere og en masse skrammel. Der kan være en faktor 59 i forskel på den dårligste/første rubrik og vinder-rubrikken.
På Vertikal ser vi ikke dette mønster, for vi har
Men vi kan stadig uddrage vigtig lære af eksperimentet.
Det kan betale sig at love følelser
Først vil du være lamslået. Så vil du være lykkelig. Forskellen på papir og online i 8 punkter var den store vinder. Rubrikken lover følelser. Inden for en overskuelig tidsramme (8 punkter). Det blev vores vinder-rubrik.
Det kan betale sig at love overskuelighed
De næst-mest klikkede rubrikker var Se de 8 vigtigste forskelle på papir- og web-udgivelse i dette nyttige skema og 8 ting du aldrig må glemme, når du udgiver på web. Der loves overskuelighed (8 punkter) og vigtighed betones med vigtigste, nyttige og aldrig.
Det kan IKKE betale sig at være negativ
Meget få gad klikke på negativt ladede rubrikker som Tror du at det er det samme at skrive online og på papir? Tro om igen! og Hvis du ikke kan finde ud af at udgive ordentligt, er det din egen skyld!. Man kan ikke lokke folk til en artikel med skænd og prygl.
Omvendt lokkede Du kan mere end du tror: 8 punkter du kan forbedre din hjemmeside på. Lige nu klart bedre. Over dobbelt så mange klik som de negative. Det kan betale sig at være positiv. I hvert fald når man skriver lærerige artikler.
Efter næsten to uger havde den mest klikkede rubrik modtaget 4 gange så mange klik som den mindst klikkede rubrik. Forskellen på en god og en dårlig rubrik er altså ret mange sidevisninger.
Der var det samme simple mønster.
Den gode rubrik
Men der var også lidt spidsfindigt. For hvad er den store forskel på 8 ting du aldrig må glemme, når du udgiver på web og Otte ting du (måske) ikke vidste om at udgive online? Den første fik tre gange flere klik end den anden.
Er det fordi 8 og web er mere sexet end Otte og online?
Er det fordi (måske) indikerer usikkerhed og det er lige så uklikværdigt som negativitet?
8 ting du aldrig må glemme, når du udgiver på web er i hvert fald en vinder-rubrik som folk tre gange hellere klikker på end taber-rubrikken Otte ting du (måske) ikke vidste om at udgive online.
Nærstuderer man de 25 rubrikkers præstationer, kan man uddrage lidt flere pointer. Dette var blot de vigtigste.
Hvor sjovt var det så at skrive 25 rubrikker pr. artikel? Modbydeligt! Det er beskrevet i lidt flere detaljer i Journalist i klik-kapløb blev tvunget til at skrive 25 forskellige overskrifter til samme artikel. Hør her hvordan det føltes.
Drupal har som udgangspunkt ikke mulighed for veksle mellem flere overskrifter. Men med lidt hurtig kode lykkedes at udbygge Vertikals Drupal 7-installation til at veksle mellem overskrifter. Skriv til ss@vertikal.dk hvis du vil have koden. Man kan også lave en splittest med Google Analytics 🏛️.
Målbar optimering er det ny sort.
Ellers er det mest interessante at læse lige nu