For nogle år siden var headless det ny sort.
Man tog et stort, robust, velfungerende enterprise CMS som fx. Drupal. Nød dets evne til at styre utallige brugere med utallige roller og holde rede i millioner af artikler, notitser, billeder, videoer, anmeldelser.
Men i stedet for at lade Drupal generere de sider slutbrugeren så - som det har været kotyme siden systemet blev født i 2001 - satte man noget smart javascript - gerne Gatsby, Next, React, Angular, Vue - til at generere siderne.
"Vi har sparet tid! Vi har skræddersyet den digitale oplevelse!" gjaldede headless-missionærerne. "Slutbrugeren får siden meget hurtigere og smartere end i gamle dage."
Undtagen når man måler på det.
Tager vi en Pagespeed Insights på hhv. Albertusfilm, Netavisen Pio og FDM finder vi, at de alle ligger ret tæt på de 100% i hastighed.
Det korte af det lange er at
Det samme gælder den endnu nyere mode, static site generators.
Jep, static site generators laver (også) letvægtssider.
Men i praksis går det ikke mærkbart hurtigere og slutresultatet placerer sig næppe så godt i søgemaskinerne som de typisk mere gennemarbejdede og metadata-gennemvædede sider fra gammeldags CMS'er.
Drupals ophavsmand Dries Buytaert skrev den 20. marts 2023 den lille notits Why content management systems can outperform static site generators og viste her hvordan hastighed virkelig ikke er problem for store, robuste CMS'er.
Caching er opfundet og virker.
Vertikal har lavet app'en til Kattens Værn (Android - iPhone - iPad). Havde vi strikket den sammen på gammeldags manér, ville appen have sin egen backend og frontend og kræve evige opdateringer i begge ender og i Apples App Store og Googles Play Store.
Men fordi appens backend er den Drupal resten af Kattens Værns hjemmeside kører på, er det uendelig let at rette i appen og hælde indhold i appen fra redaktørernes vanlige brugerflade.
Fra Kattens Værn skriver en nyhed og den er på både web og app, går der få sekunder. Alt styres med klik.
App-brugerne dompteres også med alle Drupals indbyggede muligheder og værktøjer til den slags.
Det kan bringe os til denne artikels sidste pointe.
En god, billig og letomgængelig app bør i de fleste tilfælde blot være en udvækst af det allerede eksisterende og velfungerende CMS.
Der er ingen grund til at kode alt muligt fra grunden, når nu et moderne CMS kan levere så meget ud af kassen på så mange forskellige platforme.
Sådan har det været de sidste 10 år og sådan fortsætter nok de næste 10 år.