Genopliv dine døde SoMe-indlæg og tjen 0,2 million sidevisninger

Gamle SoMe-indlæg regnes for affald og spildt møje. Men de kan genanvendes med stor succes.

Rosenfarvet statistik <

Den statistik Twitter, Facebook, Google og Drupal leverer er i mine fagmandsøjne lige vel positiv. Men i stedet for at kritisere den, har jeg bare kastet tallene ind som jeg så dem. Dividér med lige det tal du synes, for at finde noget mere retvisende.

Hvor mange læser mine gamle Facebook-opdateringer i denne måned? 20 personer, gætter jeg på.

Hvor mange læser mine gamle Tweets i denne måned? 100 personer, gætter jeg på.

Hvor mange læser så mine gamle Google+ opdateringer i denne måned? 5.000 personer, gætter jeg på.

Hvorfor denne forskel? <

Tjo. Facebook vil hellere vise alt hvad der sker LIGE NU og stakåndede Twitter vil også helst vise hvad der sker LIGE NU. Gamle opslag på Facebook og Twitter ligger under tonsvis af dynd, glemt af Gud, hvermand og søgemaskiner. Søgemaskinerne anser gamle Tweets for cirka lige så værdifulde som gamle cigaretfiltre på et beskidt fortov.

Men Internetforbrugeren.dk, der pt. viser mine gamle Google+-indlæg, elskes dybt af søgemaskiner og bringer hver dag hundreder af nye læsere til gamle indlæg.

Den korte forklaring <

I april 2019 lukkede Google+.

Jeg havde forfattet næsten 3.000 indlæg, som de ville smide på møddingen.

Jeg tænkte, at de var mere værd end det.

Jeg købte et "Migrer Google+ til Wordpress" script til 20 dollars, importerede hele baduljen til Drupal-sitet Internetforbrugeren.dk under navnet Notitser, lænede mig tilbage og ventede på hvad verden sagde til dét.

Først kom Google og indekserede hele dynen. Derefter kom der masser af folk på de mest fjollede søgninger.

Lad os bruge ordet Vinfup som et godt eksempel.

Gamle indlæg på nyt site <

To af notitserne på Top 10-listen over mest læste notitser på Internetforbrugeren handler om vinfup, et emne der åbenbart interesserer mange andre.

Hvor mange sider på skidtindekserede Facebook og Twitter handler om den slags? En del. Men det er, som sagt, ikke meget søgemaskinerne viser videre til:

Twitter med en milliard skribenter: 3 sider

Facebook med tre milliarder skribenter: 27 sider

Internetforbrugeren med tre skribenter: 21 sider

Bwahahahaha! Søgemaskinerne (nudansk: Google) hader virkelig Facebook og Twitter.

Og hvad betyder det så?

Ingen ryger til Twitter eller Facebook. Folk, der søger på vinfup i Danmark ledes i voldsom grad til Internetforbrugeren.dk.

Og de andre konkurrenter? 968 danske sider skriver noget om vinfup. Men Internetforbrugeren ligger faktisk utroligt højt på resultatlisten:

Første konklusion: det hjalp virkelig at frisætte skriveriet fra Google+! På Internetforbrugeren er notitserne meget bedre indekseret og nyder mange flere besøg end på Google+.

Anden konklusion: notitserne ligger utrolig meget bedre i søgemaskinerne, når de publiceres på Internetforbrugeren. Internetforbrugerens notitser outperformer tilsyneladende en lang række andre næsten lige så respektable mediers artikler om emnet.

Det er det rene katteurt.

Hvor meget bliver notitserne læst? <

Gennemsnitligt under 100 gange stykket på 18 måneder. Men med over 3.000 notitser bliver det til lige under en kvart million gange sammenlagt.

Tallet dækker dog over en enorm spredning. Nogle få notitser er blevet læst over 1.000 gange. Hovedparten er blevet læst under 10 gange. Cirka 5% er aldrig blevet læst. Læsemønstret ligner en lang hale.

Men sammenlagt har notitserne altså trukket lige så mange læsere på 18 måneder som sitets mest populære artikel har trukket på 5 år.

Er det så kvalitetstrafik? <

Langt de fleste af læserne kommer fra Danmark, men om de er kvalitetstrafik er det sværere at gætte sig til. De flestes ser kort på notitsen og forsvinder så igen uden at læse mere.

Et godt eksempel er den lille serie med gåder til lænestolsdetektiverne.

Den mest læste gåde er læst 489 gange, 10 gange mere end den gennemsnitlige gåde til lænestolsdetektiverne. Men ser man nærmere på hvordan folk finder frem til den, finder man ud af at populariteten mest skyldes, at der er frække ord i teksten - og at de mange kommentarer har overbevist Google om at der er noget vigtigt på færde her (det er også en fin notits med fine kommentarer).

Fjerde konklusion: notitserne læses flittigt. Men de river ikke mange yderligere sidevisninger med sig og konverterer næppe mange til faste læsere (det kan der nu arbejdes med).

Her kommer den forholdsvis ringe statistik på Internetforbrugeren.dk dog også til kort.

Internetforbrugeren er et 100% økologisk og hjemmedyrket website uden nogen 3. parts-overvågning. Google Analytics er blevet vist døren. Vi kan se hvor mange gange en given side ses. Men ved ikke meget om hvem, der gør det og hvad de ellers gør.

Hvor lang tid tog det at flytte indlæg fra Google+ til Drupal? <

Et par arbejdsdage. Mest fordi jeg prøvede nogle dårlige løsninger før Wordpress-eksporten.

Det er dog ikke noget imod de utallige arbejdsdage, der sammenlagt er blevet brugt på at producere de 3000 indlæg.

Det ville være tosset at skrotte dem, når de nu kunne genanvendes med så stor effekt.

Skal vi fly Facebook og Twitter hurtigst muligt? <

Skal vi dyrke og høste egne marker langt fra Facebook-herremanden og Google-herremanden?

Både og.

Twitters statistik - der er mindst lige så rosenfarvet som Drupals indbyggede - siger at der trods alt er også foregår lidt  læseri (og meget lidt engagement) på pip-fuglefjeldet:

På Facebooks mørkeblå mark ser det dog endog meget sølle ud for Internetforbrugeren:

Skriv løs på Facebook, Twitter, LinkedIn og hvad de ellers hedder.

Men husk nu på at den vigtigste side i verden er din egen og at den virker for evigt.

Tilbage til de indledende spørgsmål <

Hvor mange læser mine gamle Facebook-opdateringer i denne måned? 20 personer, gætter jeg på.

Hvor mange læser mine gamle Tweets i denne måned? 100 personer, gætter jeg på.

Hvor lang tid har jeg brugt på at forfatte dem? 1 time * 2 medier * 365 dage * 10 år. Vel omkring 7300 timer. De er en død investering uden mærkbart afkast.

Hvor mange læser så mine gamle Google+ opdateringer i denne måned? 5.000 personer, gætter jeg på.

Den forsigtige konklusion: ja, selvfølgelig skal du selv publicere det! Har du hældt tusinder af timer i arbejdet, kan det lige så godt arbejde for dig resten af livet. På din egen side.

Yderligere læsning <

Alle notitser på Internetforbrugeren. Nye hver dag. Sådan da.

Sådan forlod jeg Facebook og fik 20 gange så mange læsere. Om vejen fra Facebook til Internetforbrugeren/TV4ever. Det her med at flytte indhold fra sociale medier til eget medie er et mønster. Et virkelig sundt mønster.

Google+ Exodus. Om vejen fra Google+ til Internetforbrugeren. Det var ret let at eksportere arbejdet og heller ikke urimeligt svært at importere det.