Amatører siger "Godt webdesign eksisterer ikke, og du kan ikke gøre dig til dommer over hvad der er godt webdesign." Jeg har hørt den nogle gange. Og det er forkert.
Der findes godt og dårligt webdesign i lige så høj grad som der findes godt og dårligt industrielt design og god og dårlig formidling.
Følg med.
Det perfekte design eksisterer ikke <
- Men man kan komme ganske tæt på og forbedre langt de fleste designs.
Lad os her se på danske kontakter de sidste 50 år.
En donut <
Donut-kontakten er dekorativ. Men dårlig for brugerne.
Forestil dig gamle Moster Anna i den natmørke gang. Hun famler efter den sorte kontakt. Hun skal finde en lille pind med en glat kugle for enden. Pinden sidder svært tilgængelig inde i en ring.
Kuplen <
Ah! Første forbedring. Vippekontakten er ikke længere gemt væk inde i en ring og den glatte kugle for enden forsvinder. Vippekontakten rager længst ud, og er lettere at få fat i.
Trykkontakt <
Men hvorfor de børne- og ældreuegnede vippekontakter? De gik jo alligevel også ofte i stykker. Med en trykkontakt er det blevet muligt at tænde og slukke lyset ved at slå med flad hånd på kontakten. Kontakten har også skiftet farve til hvid. Den er nu lettere at se i mørke.
Indikator, pænt bede om <
Problemet med trykkontakter, er selvfølgelig, at de er sværere at aflæse. Men så sætter man bare en indikator på. Rød er tændt, farlig, levende. Hvid er slukket, mild, inaktiv.
Vippekontakten vender tilbage <
Men problemet med indikatoren er, at selv den er svær at aflæse, medmindre man står i den rigtige vinkel.
Så de vise mænd finder på en kombination af en letaflæselig vippekontakt og en brugervenlig trykkontakt.
Højdepunktet af 70 års udvikling <
Og efter nogle år er den blevet så
stor at svagtseende, blinde, børn og alle andre kan være med. På modellen med indikator er indikatoren endelig blevet så stor at alle kan aflæse den. Selv på 10 meters afstand i et mørkt rum.
Samtidig har man gjort det sværere for børn at stikke søm i udtaget ved at sætte en plasticspærring op. Man er så at sige begyndt at høste resultater af brugertest fra målgruppen af de 0- til 100-årige. Man forudser brugernes fejl og hindrer dem i at begå dem.
Og hvad har det så med webdesign at gøre?
Alt.
Webdesign er industrielt design <
Nu om stunder ved enhver industriel designer at sorte, uaflæselige og svært betjenelige lyskontakter ikke er så dulens smarte.
Jeg tror også at vi er på grænsen til at erkende at
- Webdesign er industrielt design, bare med ord og grafik i stedet for platic og metal.
- Professionelle formidlere udfører generelt et meget bedre job end amatører og reklamefolk.
Det har taget omkring 70 år at forbedre kontakter. Det burde ikke være nødvendigt hvad angår webdesign.
For ligesom med kontakter, drejer det sig egentlig mest om at finde den rette industrielle designer eller det rette firma og slippe det løs på problemet.
Vertikal har en lang række artikler og tjenester om emnerne webdesign og relaterede discipliner (se nedenfor). Er du under gennemgangen af dansk kontaktdesign blvet interesseret i industrielt design (der ikke fungerer) så se til baddesigns.com 🏛️.
LK-NES sender nu en softline-version af deres sidste kontakt på markedet. Den fås blandt andet i
sort og metal 🏛️.