Hvad er nyheder?

Alle ved jo hvad nyheder er. Det er det aviser, radio og tv fortæller os hele tiden. Vi får meget information, og vi får den hurtigt. Avisen trænger sig på en gang om dagen, radioen 18 gange om dagen og tv'et 2 gange. Avisen rummer måske 100 kb tekst og 20 Mb billeder. Radioavisen har ca. 7 kb tekst at gøre nyhed med. Tv har vel så 30 kb tekst og hundredevis af Mb levende billeder at bruge af.

De nævnte medier bruger så deres meget store muligheder for at smide information videre til at informere om indenrigs- og udenrigspolitik. Det mener man er nødvendigt i et demokratisk samfund. De informerer også om forbrydelser og katastrofer. Det gør man mestendel for underholdningens skyld. Da nogle hundrede mennesker døde af at få et fly i hovedet for et par år siden, afbrød både DR og TV2 deres udsendelser for at vise billeder af lig, ildebrand og følelser. Og alle aviserne havde "nyheden" på forsiden næste dag, med mere pålidelige angivelse af antallet af lig, størrelsen af ildebranden, og heftigheden af følelserne.

Ser man det lidt på afstand, kan man godt undre sig over hvorfor sådan et stykke information er vigtigt og hvorfor det skal så hurtigt frem. Bevares, jeg er da meget glad for at se lig, ildebrand og følelser og jeg tror da også de gjorde det for at glæde mig, og mange andre, der har det på samme måde. Men jeg kan ikke gøre mig fri af en følelse af, at det var ligegyldigt om de havde sendt oplysningen 1 time, 1 dag, 1 uge, 1 måned eller 1 år efter. Jeg ville i ingen af tilfældene have reageret ved at ringe til Ekstra Bladet eller Kastrup Lufthavn for at sikre mig, at det samme ikke skete i mit hus. Jeg ville blot nyde det for hvad det nu var, og fortsætte som hidtil.

Det samme når der er oversvømmelser med masser af lig et eller andet sted i verden. Hvornår jeg får det at vide er omtrent ligegyldig. Antallet af døde er jeg såmænd også ligeglad med. 5 døde er ligegyldige. 50 døde er heller ikke specielt brugbare i min hverdag. 500 døde er bare 450 flere. 5000 døde betaler heller ikke huslejen. 50.000 døde kan man jo ikke engang få til at lave mad. 500.000 døde er ligeså ubrugelige løjsere. Vel kan det se meget æstetisk ud med en masse nogen der flyder afsted med bugen oppe i en mudret flod, og mere fintfølende mennesker kan få en dejlig følelsesmæssig oplevelse.

Det jeg er ved at bevæge mig frem til er at nyhedscirkussen og jeg har forskellige værdier. De fokuserer på hastighed og dødstal, jeg ser mere på den praktiske værdi af de mange Mb de forsøger at få mig til at tygge i mig hver dag. Hvis man tager en historie som Den Første Golfkrig kan man da nok se at den er spændende. Men er den al tiden værd som den almindelige avislæser, radiolytter og tv-seer investerede? Ville man gide læse en 300-siders bog om den? Se 70 timers tv? Høre 15 timers radio? Næppe. Der er jo andet at bruge sin tid til.

Nyhederne i Netland minder om dem i den virkelige verden. De er delt ind i emner, ligesom en avis. Men her kommer den første forskel. Der er mindst 4000 emner i Netlands avis, Usenet, mod de 20 man ser i en almindelig avis. Der eksisterer bevidstheder og viden på Nettet som man ikke kan finde andre steder. En anden forskel er nyhedernes præsentation. De bliver præsenteret på præcis samme måde, hvad enten det er et bredt emne som politik i mellemøsten eller et smalt som alt.swedish.chef.bork.bork.bork.

Folk vælger selv hvilke emner de vil læse om. Og her ser man endnu en kæmpe forskel på hvad folk er interesserede i, og hvad TV-Avisen tror de er interesserede i. F.eks. ligger gruppen hvor man snakker om mellemøsten helt nede på 400. pladsen på Top 2000 listen! Nu kunne man hævde at mellemøsten jo bliver så vidunderligt dækket af tv og aviserne, at folk slet ikke har brug for at vide mere. Jeg har dog på fornemmelsen at der ikke var flere der gad at følge med i mellemøstengruppen på Nettet, hvis emnet fra den ene dag til den anden skulle forsvinde ud af TVA.

På Nettet har man helt andre definitioner af nyheder, end man har i nyhedsbranchen generelt. Her kan Karen Kollings historier om hendes katte være nyheder. "Jamen," udbryder man, "hun er jo ikke engang et kendt menneske!". Man ved jo fra aviser og tv at Dronningen er noget, og dermed hendes hund. Men en almindelig dødelig! Og dennes formentlig ligeså dødelige kat! Det forekommer mærkeligt at nogle skulle vælge at bruge deres tid på at læse om det. Men det er der. Flere end der gider læse om mellemøsten.

Og tilbringer man for længe i Netland, er man efterhånden tabt for den almindelige presses tophistorier. Parterede mennesker kan ikke bruges til noget. Jo, måske lige at man skal huske sig selv på ikke at blive parteret. Eller at man skal huske at gemme de parterede dele bedre, hvis man selv har været ude på grisebasse.

De fleste statsledere kan få lov til at dø i fred for ens skyld.

De mange mennesker der hele året sidder på lur og venter på at en eller anden flod går over sine bredder, kan gøre det i fred. Dronningen kan sejle sin egen sø. Det er godt nok noget information vi er fælles om. Men det bliver vi ikke ved med at være. For hvis vi får muligheden lader det til at vi hellere vil læse det, vi kan bruge til noget.

(Eks-)Web-guru Philip Greenspun har gennem mange år holdt et finere hof af akademikere på sine hjemmesider. Så sent som efteråret 2004 var de stadig enige om at man skal spise nyheder med omtanke 🏛️. i 2010 blev der også set nærmere på tv-nyheders tåbelige form.