Nettets historie

Internets historie. Den autoriserede, anerkendte, sande og måske endda relevante version.

Hvorfor har vi demokrati i Danmark?

Var det fordi tre vrede borgere engang i 1848 gik op til kongen, og krævede ændringer? Eller var det fordi den slags i løbet af de sidste hundrede år var blevet populært sydpå, og ligeså stille skyllede nordpå?

Svaret er: begge dele. Og dertil er der hundredevis af andre forklaringer. Teknologiske, religiøse, sociale. Når man skriver historie kan man ikke få dem alle med, og det kan være svært at vide hvor man skal begynde.

Med denne undskyldning kan vi gå i gang.

Stor viden, hurtig kommunikation <

Internet er ikke så rasende nyt.

Da man byggede det første bibliotek, samlede man vistnok al verdens viden på ét sted. Folk med adgang til biblioteket, blev klogere end andre, og fik hurtigt en anden bevidsthed. De, der havde adgang, levede til dels i en anden verden end de, der var udenfor.

Da den første besked løb igennem den første telegrafforbindelse ændredes verden igen. Hidtil havde informations tophastighed været omkring 40 km i timen. En hastighed sat af budbringere på hesteryg, på skibe og til fods. Røgsignaler og lignende var måske nok hurtigere, men ikke meget.

Med telegrafen var der pludselig ikke to dagsrejser mellem et par byer. Der var få sekunder. Hvad angår information var der pludselig 0 km mellem New York og Washington. Og snart var der 0 km mellem de fleste store byer i den vestlige verden.

Internet er smart, men ikke uoverskueligt nyt for folk der er opflasket med folkebiblioteker, skolegang, radioer og telefoner.

Nettet - og det hedder Internet, når man er på det og føler sig tilpas ved det - er blot en ny måde at give folk det, de kan lide: stor viden og hurtig kommunikation. Som en ekstra bonus giver det også folk noget tredje, de godt kan lide: et sted at møde hinanden. Omend stedet er digitalt og egentlig bare ligger på en masse harddiske med ledninger imellem.

Netop dette sidste, at Nettet blot er en masse harddiske med ledninger imellem, er det vigtigt at holde fast i, hvis man vil have Nettet afmystificeret.

Det er jo kun en masse harddiske med ledninger imellem.

Særkender ved digitale netværk <

  • Afstande eksisterer næsten ikke.

    Geografisk er der langt mellem København og Silicon Valley. På Nettet er afstanden 7 bogstaver - http://netuni.dk vs. http://www.sun.com.

    Adgangsmæssigt er der langt mellem DR og Steven Snedker. Alle danske husstande har apparater der modtager DR, ingen har Steven Snedker-modtagere. På Nettet er forskellen få bogstaver - http://www.dr.dk vs. http://snedker.netuni.dk.

  • Netværk skaber digitale rum, hvor man kan mødes. Både med folk man kender og med folk man ikke kender. På IRC og i chat-rummene sker det i real tid. På e-post sker det i forskudt tid.

Den nominelt saglige version <

I 1957 fik russerne Sputnik i omløb om jorden, og amerikanerne fik et chok. Det amerikanske forsvarsministerium dannede Advanced Research Projects Agency, ARPA. Det var dette projektkontor, der 12 år senere kom til at lægge navn til ARPANET, der af de fleste anses for at være hovedstamfaderen til dagens Internet.

Det spændende ved det ARPANET der blev præsenteret i 1969, var den underliggende teknologi. Nettet var pakkebaseret. Data blev delt op i små pakker, der alle var påklistret en adressemærkat og et nummer. De blev så sendt afsted til den nærmeste computer i netværket, der så sendte pakken videre mod modtagermaskinen. Vel ankommet til modtagermaskinen blev alle pakkerne samlet igen. Endda i den rigtige rækkefølge. Voilá. Ikke noget med at vente i ti minutter fordi en anden brugte ledningerne til at sende store filer. Heller ikke noget med ikke at få pakkerne frem. Var en vej stoppet fortalte algoritmen pakken, at den blot skulle løbe en anden vej gennem netværket.

Det var nu ret overskueligt til at begynde med. I 1969 var der tre computere på Nettet og i 1971 var der 23. Der var ikke så meget at blive forvirret af.

ARPANET var dog ikke alene i verden.

I begyndelsen af halvfjerdserne kom andre computernetværk frem, og netværkene begyndte at slå sig sammen. Således kom det Hawaiianske ALOHAnet på ARPANET i 1972 og Nettet kom i 1973 til at strække sig over Atlanterhavet til University College i London og Den Kongelige Radartjeneste i Norge.

Alle disse fjottede net rundt omkring hos militæret og universiteterne kørte på forskellige maskiner med forskellige operativsystemer, hvilket gjorde det svært at kommunikere ordentligt. Man fik ikke så meget ud af Netværket, det store netværk, som man egentlig kunne.

Derfor gik en stor del af halvfjerdserne med at udvikle protokoller, regler for kommunikation, der gjorde det muligt at forbinde de mange netværk til ét netværk. Inter-netværket.

Tjenester <

Det var også i løbet af halvfjerdserne at nye nettjenester blev udviklet og senere standardiseret så de kunne gælde over hele netværket.

Elektronisk post er en smart tjeneste, der sætter to personer til at kommunikere skriftligt med hinanden på en komfortabel og hurtig måde. De fleste har vel efterhånden prøvet det. (Læs mere om de populæreste Internet-tjenester.)

Det er fint når det virker inden for en maskine eller et lokalt universitetsnetværk. Men det er endnu finere hvis det også virker ud over alle andre netværk.

For at få posten og de andre tjenester til at virke over hele Nettet, satte man sig ned og fandt på krav "ordentlig" Internet-post skulle overholde.

Samarbejdet skete på den siden legendariske og vidunderlige Internet-måde: omtrentlig enighed og kode der virker.

Havde man en løsning, der virkede, kaldte man den dog ikke Løsning på Internet-post-problemet som I alle sammen skal rette jer efter men hellere sådan noget som RFC733, Request For Comments nummer 733. Man dikterede ikke en løsning, men lavede en kladde og sagde: Hvis ingen har nogle alvorlige saglige indvendinger og efterfølgende bedre forslag - så gør vi sådan. Stille og roligt.

Og møgeffektivt.

Systemet var og er beslutningsdygtigt som et diktatur, retfærdigt som et demokrati. Og intelligent som et netværk.

Pionérerne og de utrættelige og ulønnede arbejdere i The Internet Society og The Internet Engineering Task Force har ved denne på én gang meget løse og meget stramme politik formået at gøre Nettet til en så gigantisk succes at alle vil være med.

Historien i Danmark <

Nettets internationale historie begynder altså med tre computere bundet sammen via ARPANET og er i dag millioner og atter millioner af sammenbundne computere.

Vort lands glorværdige Internet-historie begynder med Dansk Unix brugergruppe, DKUUG, der i 1985 jævnt upåagtet begyndte at tilbyde medlemmerne Internet-adgang. DKUUG, der senere skiftede navn til DKnet, leverede Internet-forbindelser til både akademiske institutioner og private firmaer.

Før 1991 skulle man dog til en vis grad være tilknyttet den akademiske verden for at komme på Nettet. Dengang var det nemlig et akademisk netværk.

Men i 1991 gik Nettet - og her menes globalt - fra at være forskningsnetværk til at blive allemandsnetværk. Enhver med pengene og lysten kunne komme på.

Nettet forblev dog rimelig ukendt blandt hjemmebrugere indtil Uni-c i 1993 begyndte at sælge Internet-adgang som var det en konsumvare. En ny branche var opstået: udbud af Internet-tjenester.

IBM fulgte hurtigt efter, men der skete ikke det store før sommeren 1995 hvor en række nystartede Internet-udbydere med Cybernet i spidsen begyndte at tilbyde grafisk Internet-adgang til omkring550 kr. pr. måned.

Det grafiske var vigtigt.

Nettet har ikke altid været den eksplosion af farver, lyd og roterende ting, det er nu.

Indtil 1995 var den typiske Internet-oplevelse kommandolinjer på grønne skærme.

Dengang stod valget ikke mellem 65.536 eller 16.7 millioner farver men mellem VT100 eller ANSI. Det var trist at se på, og derfor ikke så interessant for andre end kedsomhedstrænede akademikere at give sig i kast med.

Der var også noget andet knapt så attraktivt ved Nettet indtil engang i begyndelsen af 90'erne. Der var ikke så mange mennesker og så meget information på det.

Fætter Niels og de sjove plade- og filmselskaber var ikke på. Drømmepigen, Told&Skat og hjemmesiderne for skiløbere og Golden Retriever-ejere var der heller ikke.

Det giver en anledning til at uddybe net.forståelsen.

Nettet er stadig bare nogle harddiske med ledninger imellem. Men det vigtige er hvilke informationer og mennesker, der er på. Jo flere mennsker og jo mere information, jo bedre. Ligesom med telefonsystemer er mængden af de ting man kan bruge Nettet til steget med antallet af tilkoblede.

Nettet er adgang til information og mennesker.

Kejseren af Nettets land <

Nettet styres ikke af en lille mand med leopardhat, guldtrone og fjenderne gravet ned i baghaven. Det ville være romantisk, men sådan er det nu engang ikke.

Nettet styres af brugerne og især deres sammenslutninger.

The Internet Society (http://www.isoc.org) er en sammenslutning af mennesker, firmaer og organisationer, der gerne vil have indflydelse på Nettets fremtidige udseende. ISOC ejes ikke af nogle regeringer eller firmaer, tjener ingen penge og er hverken til salg eller til fals. Det viser en glorværdig historie. Det er ved hårdt arbejde lykkedes nogle ildsjæle at få en så geografisk, politisk, moralsk og økonomisk uhomogen indretning som Internet til at udvikle sig og vokse sig stor.

Og det er netop det eneste man ønsker i ISOC. At Nettet udvikler sig og bliver større.

Selve det hårde vejarbejde udfører The Internet Engineering Taskforce (http://www.ietf.org) og dens søskende-organisationer.

Som med ISOC er der tale om en sammenslutning af private nørder, firmaer og uddannelsesinstitutioner, der alle vil gøre deres til, at Nettet bliver endnu bedre og fungerer endnu glattere.

IETF er de tekniske fyre, der med deres viden og evne til at arbejde sammen sørger for, at Nettet vedbliver med at være en kurant, skalérbar størrelse, der fungerer på åbne standarder. Ingeniørerne i The Internet Engineering Task Force ved hvad der virker, og holder sig til det.

Den sidste vigtige organisation hedder The World Wide Web Consortium (http://www.w3.org) og kærer sig om udviklingen på WWW. Med pressemagneten og www-faderen Tim Berners-Lee i spidsen arbejdes der her på at gøre Nettet/WWW endnu mere kendt, vidtforgrenet og velfungerende. Med udformningen af et censursystem til WWW er der dog her tegn på et knæfald og kulturbrud gamle nettere ikke ser med milde øjne på.

Resten af Nettet kontrolleres af Internet-udbydere og såmænd også almindelige brugere. Du bestemmer selv hvad der skal ligge på din hjemmeside, og hvilket format det skal være i.

Har du en idé, der ikke generer andre, er du mere end velkommen til at føre den ud i livet, og kan du få andre med, kan det være, at det vokser.

Nettets økonomi er så enkel som telefonselskabernes. Du betaler for dit abonnement til din Internet-udbyder og for telefontiden til dit teleselskab. Din Internet-udbyder betaler så en vis sum penge til sin Internet-udbyder og en ordentlig bunke til sit teleselskab. Nettets åbenhed besværliggør monopoler, og den hårde konkurrence blandt både Internet-udbydere og teleselskaber har betydet at Nettet er blevet ved med at være så billigt som det egentlig er. Et Internet-abonnement koster en brøkdel af et telefonabonnement, koster ingen minutpris og har ikke noget oprettelsesgebyr på 1200 kr. Konkurrencen kommer virkelig forbrugerne til gode.

Hvem styrer ikke Nettet? <

De gamle magter - nationalstaterne og pressen - styrer ikke Nettet. Til netternes fornøjelse og staternes og pressens forgræmmelse.

Hvor brugerne har elsket de nye muligheder for informationsindhentning, informationsspredning og kommunikation denne fantastiske opfindelse har givet, har magthavere rundt omkring hadet det.

Kurdistan ligger i Tyrkiet, Irak og Syrien. Det er der bare ikke rigtig nogle af de tre lande, der vil være ved. Og er der nogen fra området, der gør staterne opmærksom på det, har de det med at blive torturet, fængslet og eventuelt henrettet. Skriver de om det, bliver deres skrifter ofte beslaglagt og brændt.

Et land som Tyrkiet bryder sig virkelig ikke om Kurdistan-ideen og endnu mindre om at andre skal høre for meget om det.

Derfor bryder de sig heller ikke om Nettet. For der kan man finde, om ikke Kurdistan så www.kurdistan.org. En hjemmeside der fortæller om kurdernes og hvad det egentlig er den tyrkiske regering gør ved dem. På Kurdistans hjemmeside finder man nogle forskrækkelige billeder af tyrkiske soldater, der tilsyneladende har hjulpet nogle kurdiske oprørere ud af deres vildfarelser ved at indsætte et par meter luft mellem deres hoveder og skuldre. Pludselig ligner Tyrkiet ikke en velfriseret EU-partner eller et rart ferieland ved Middelhavet.

Men de tyrkiske myndigheder kan ikke brænde siden og "afhøre" og internere dens forfattere. For kurdistan.org ligger på en server i USA. Og så længe, der ikke er udviklet noget


effektivt censur-system kan alle - selv tyrkerne - læse siderne. Selv menneskerettighedserklæringen kan de læse. Var Østblokken ikke knækket inden Nettet for alvor tog fat ville man der have brugt Nettet til at læse Orwells Nittenfireogfirs og Kammarat Napoleon.

Og så naturligvis til at se på nøgne damer.

Undersåtters frie valg <

Men det er der - utroligt nok - også en masse af denne verdens stater der har noget imod.

USA har vedtaget og forkastet tåbelig lovgivning, der skulle gøre det strafbart at lægge "uanstændigt" materiale på Nettet, og EU er optaget af at bekæmpe "skadeligt" materiale på Nettet.


Staterne har dog et forklaringsproblem. Det har endnu ikke været muligt at snige sig udenom det faktum, at der kun kommer sider fra Kurdistan eller Playboy på ens skærm, hvis man selv vælger det. Er der en hovedløs kurder eller storbarmet dame på ens skærm, er det fordi man har ønsket, at det skulle være sådan.

Den populære presse har heller ikke brudt sig om Nettet. Igen er det tabet af kontrollen med befolkningen man har frygtet. Derfor har journalisterne på blade og tv-aviserne uendeligt våset op om alle nazisterne og de pædofile på Nettet.

Men det har ikke skræmt brugerne væk. Og nu er brugerne så mange, at de hysteriske og ofte løgnagtige historier kan gennemskues af læserne. Til skade for den uredelige presse. 2-0 til Nettet.

Og hvad der er endnu mere krapylisk ved Nettet fremfor andre medier er, at informationen bliver der. Mens en avisartikel, et TVA-indslag og en plakat er forsvundet dagen efter bliver sider oppe år efter år. Og de er tilgængelige 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året.

Hvor aviserne ikke hver dag kan skrive at folk i sekten Scientology tror på Rumkejser Xenu kan http://www.xenu.net [Wayback-link] oplyse alle Nettets borgere om dette 24/7/365. Og hvor tv ikke hver dag kan berette om den tyske stats overgreb på diverse befolkningsgrupper for 55 år siden eller den tyrkiske stats overgreb for tiden, kan man altid finde masser af dokumentation på steder som nitzkor.org, kurdistan.org og ozgurluk.org.

Nettet er stadig i høj grad brugerstyret, men dets modstandere giver næppe op så let.

Men hvorfor? <

Men hvorfor opstod alle disse tjenester?

Fordi de var nyttige for de forskere og studerende, der de første 20 år udgjorde Nettets befolkning. E-post hjalp dem til at nå et mål. FTP hjalp dem til at nå et mål. Usenet hjalp dem til at nå et mål. Følgelig blev tjenesterne udviklet.

Og videreudviklet.

I den spæde begyndelse var det svært at administrere elektroniske postlister. Postprogrammerne var dengang simple, kommandolinjebaserede Unix-programmer. Men da tilstrækkelig mange kompetente mennesker var blevet trætte af det manuelle arbejde med at rundsende post til 100 mennesker, skrev de et program, der gjorde det for dem. Postliste-softwaren blev født.

Da folk var blevet trætte af kun at kunne tale sammen en-til'en via Unix' indbyggede Talk-program, blev IRC udviklet. Så kunne hele nørdgrupper på 5, 20 eller 100 personer pludselig mødes online, og diskutere i realtid.

Det var ofte studenter, der udviklede nye tjenester. Hit som operativsystemet Linux, flerbrugereventyrspillet DikuMUD, IRC og www-browseren Netscape er alle projekter startet af nysgerrige og ambitiøse studerende fra videregående tekniske uddannelser i den vestlige verden. Det er omtrent ligegyldigt hvilken net.tjeneste man ser på: den er begyndt med at en nørd sagde "Her er min nye Internet-tjeneste. Den gør sådan og sådan. Den bygger på de og de Internet-standarder. Min kildetekst og en teknisk beskrivelse ligger til download hér, og jeg har en eksperimentel server kørende hér. I er så hjerteligt velkomne til at komme med forbedringer til og indvendinger mod min nye tjeneste."

Åbne standarder og gratis distribution er de magiske ord, der har tiltrukket udviklere og brugere i massevis. Antallet af tilkoblede 1973-1998 taler sit tydelige sprog.

Nybegynder <

Hvad skal man så gøre som nybegynder?

Tja. Thomas Jefferson sagde, at de, der ønskede at opgive deres frihed til fordel for trygheden, hverken ville få eller fortjente nogle af delene.

Kan man slå et slag for det gode humør og den fornuftigste løsning, bør man endelig gøre det. Nettet er kun blevet så godt fordi nogle kompetente nørder involverede sig og lagde arbejde i det.

Men ligegyldigt hvad man gør, skal man følge de regler for omgang med Nettet, der er blevet udviklet sideløbende med tjenesterne. Den såkaldte netikette.

Netikette <

Bornholmerure skal sælges i nyhedsgruppen dk.loppemarked. Ikke i dk.edb. Og hvis nogen diskuterer hvordan de bedst tilfredsstiller familiens puddel eller stuepige i en dertil indrettet nyhedsgruppe, begynder man ikke at himle op om, at det er for galt. Enten sidder man og labber alle detaljerne i sig - det kan være meget fascinerende - eller også går man. Man brokker sig ikke.

Netikette er en sammenskrivning af Net og etikette, og er en samling regler for opførsel på Nettet man bør sætte sig lige så grundigt ind i som e-postprogrammernes og browsernes funktionsmåde.

Nettets værdi stammer fra alle de mange forskellige tjenester og de mennesker, der sidder og kommer information på harddiskene og sender den igennem ledningerne. Dette er net.forståelsens niveau 2.

Det svarer meget til bilernes verden. Først skaffer man bilen, så kørekortet og derefter kører man og overholder færdselsreglerne, så der ikke sker ulykker og vejene er til at køre på. Hvis alle kører forsvarligt og nørderne udbygger vejene for ens penge i en passende hastighed går alt glat.

Netikette kan koges ned til respekt for sig selv og andre.

Ellers er der blot tre råd til den tidligere historieløse Netter.

  • Bliv god til at bruge e-post.
  • Bliv god til at navigere på Nettet.
  • Bliv god til at samarbejde.

Læs videre <

Nettets historie og v&aelig;kst [Wayback-link]

Bliv god til at navigere på Nettet med Net.sekstanten [Wayback-link].

Bliv god til at samarbejde med Vertikals artikel om netikette og samarbejde.

Vær skeptisk med Vrangforestillingernes jordefærd.


Din net.historie begynder ikke med Sputnik. Den har ikke så meget med ARPANET at gøre. RFC 773 er langt væk.

Din net.historie begynder den dag du køber en Internet-pakke i en biks eller din skole eller arbejdsplads får en opkobling du må bruge.

Det første du gør, er at få din e-post konto til at virke. Har du ikke nogen, priser du dig lykkelig over at E-post for noble fritænkere har et kapitel betitlet Sådan får du en gratis WWW-postkonto!

Derefter går du på jagt efter det, du er interesseret i. Med din browser.

De fleste er interesserede i sex og penge, og Jubii på http://www.jubii.dk [Wayback-link] viser gladeligt videre til erotika (under Underholdning - Erotiske sider), kontaktannoncer (under Mennesket - Kontaktservice) og jobannoncer (under Erhverv - Jobsøgning).

Efter nogle timer sidder man tilbage med en lille smule brugbart og en følelse af, at have spildt tiden lidt. Har man trykket på Search-knappen i sin browser har man også prøvet at søge rundt de udenlandske søgemaskiner. Det er en jævnt forvirrende oplevelse for en nybegynder.

Men det viser blot, at Nettet består af mange sider, mange søgemaskiner og at man - hvis man vil bruge dem alle - har givet sig selv en gigantisk opgave. Det er altid svært at ville det hele på en gang.

Slår man koldt vand i blodet et par timer endnu, i forvisningen om, at informationerne og menneskene på Nettet ikke løber nogle steder, prøver man at søge på Jubii. Man søger på "sex" og "job" som før. - Og dermed har man lært at søge! Det er ikke så svært.

Man lærer også ved netop disse to søgninger, at søgning ikke altid gíver gode resultater.

Mere søgning <

Alligevel er søgning kilden til et effektivt liv på Nettet. Man kommer ikke nogle vegne uden at gøre sig fortrolig med søgemaskinerne.

Det kan foregå via søgeknappen på browseren, men herfra skal Net.sekstanten på det varmeste anbefales.

Den indeholder ikke så mange og heller ikke de samme søgemaskiner som søgeknappen i browseren. Men den er ulig meget hurtigere, og har et godt udvalg af søgemaskiner. Det taler også til sekstantens fordel, at jeg endnu ikke har hørt om nogen der gik tilbage til søgeknappen på browseren efter at have installeret den.

Nuvel. Tiden går. Man søger stadig rundt. Og man bliver bedre og bedre til at finde.

På et tidspunkt bliver det helt naturligt. Når TV-Avisen har haft et indslag om en obskur sekt eller en ny afgift tjekker man det på Nettet. Man får net.bevidsthed. Man ved at der der, under tasturet, ligger svar på en masse spørgsmål. Man finder det helt naturligt at vide mere end andre, fordi man kan spørge den lille kasse når man har lyst.

Net.bevidsthed <

Men Net.bevidstheden bliver dybere endnu.

Når man begynder på MUD, IRC, Usenet og postlister opbygger man også forhold til mennesker og digitale rum.

Selv når man ikke er koblet op ved man, at de er der. Menneskene og rummene. At det hele skrider frem i Netland. Selvom det er ganske usynligt for alle, der ikke er koblet på.

Man er altså en del af noget. Og nogle af de umiddelbart usynlige er ens venner.

"De usynlige er mine venner" er som regel sådan nogen man hører fra sin sidemand i bussen lige før han råber "..Og deres stemmer tvinger mig til at tisse i bukserne!", men det er såmænd ikke så sindssygt. Menneskene på Nettet er så virkelige som dem af kød og blod i ens umiddelbare nærhed.

Med dagens latterligt billige flybiletter og den typiske Netters økonomiske formåen er det i hvert fald ret sandsynligt, at man på et eller andet tidspunkt forvisser sig om det, og arrangerer et møde i den ikke-digitale del af verden.

Net.brug <

Hvad man bruger Nettet til, vil afhænge af ens mål.

Hjemmesidesigneren vil finde kunder. Psoriasis-patienten vil finde Dr. Paganos jubelkur. Quake-spilleren vil finde andre Quake-junkier. Folk i bolignød vil finde en bolig.

Den psoriasisramte, Quake-spillende hjemmesidedesigner i bolignød vil det hele.

Alle vil i hvert fald erfare, at jo mere de netter, jo bedre bliver de til det, og jo dybere bliver deres net.bevidsthed. De vil også erfare, at for at Nettet skal kunne give, skal man fortælle det hvad man ønsker. Siger man ingenting til det, får man intet. Kun en startside og en tom postkasse.

Egentlig er det ikke så forskelligt fra livet i almindelighed.

Hurtige spørgsmål og svar <

Er det vigtigt at være på Nettet?

Næh. Ikke for alle i hvert fald. Der er historiske beviser for at folk har levet et helt igennem fortrinligt menneskeliv uden radio, tv eller net.adgang. Alexander den store og Samuel Johnson springer umiddelbart i hjernen.

Ligesom med en telefon, nogle læsefærdigheder eller et bibliotek må man afgøre om man egentlig har brug for stadset.

Er Nettet svært?
Næh. Det er som regel noget dovne og uvidende mennesker undskylder sig med.

Det er svært at bruge en telefon. Numrene er svære at huske. Det er svært at finde nye numre. Det er svært at bestille telefonvækning. Det er svært at bestille en vejrudsigt. Hvordan ved man hvad man skal sige, når man tager røret?

Det tager også tid at lære at bruge Nettet.

Hvor lang tid tager det at lære at nette?
Regn med at det med den rette instruktion tager to timer pr. net.tjeneste, at lære hvad de kan og går ud på. Læg dertil nogle ugers erfaring med dem. Efter disse uger er man helt tryg ved dem, og bruger dem naturligt.

Som med al anden indlæring kræver det dog koncentration og ydmyghed. Kan man ikke mestre disse dyder, går det dårligere.

Det er også en fordel at kunne bruge Windows før man går i gang med at nette.

Kan man stole på Nettet?
"Kan man stole på Internet?" er et ligeså meningsfyldt spørgsmål som "Kan man stole på telefonnettet?". Internet er en masse harddiske med ledninger imellem.

Spørgsmålet er "Kan man stole på mennesker?".

Svaret er: ikke alle, ikke i alle henseender og ikke hele tiden.

Nogle bruger Nettet til at sprede vås med. Andre bruger TV-Avisen, Jyllands-Posten, Internet World og Privat Computer.

Der er dog forskel. Fortæller man noget på Nettet, er det naturligt at henvise til kilder, der kan bekræfte ens historie på nogle sekunder. Sådan fungerer de gamle medier ikke.

Kildekritikken skal derfor altid være tændt, ikke kun når modemet er tændt.

Kan Nettet skade mig?
Nej. Men det kan mennesker.

Dig selv, hvis du ikke kan styre dig.

Og andre mennesker, hvis de kan se deres fordel i det.

Helt ligesom udenfor Nettet.

Deltager man passivt på Nettet er man ligeså sårbar som en tv-seer. Altså usårlig og lykkelig.

Deltager man aktivt på Nettet er man ligeså sårbar som en offentlig debattør. Altså lidt mere sårbar.

Nettet består af harddiske, ledninger, tjenester og mennesker. Det er kun medlemmer af den sidste kategori der kan glæde dig eller skade dig.

Kan Nettet hjælpe mig?
De evner og den bevidsthed man får ved at nette kan bruges på arbejdsmarkedet, hvis man er funktionær. De kontakter man knytter på Nettet kan være særdeles givende hvis man er menneske og er i en situation. Det er de fleste.
Hvor meget koster det?
300 kr. for modemet, 0-600 kr. for et års forbindelse og 600-3600 kr. ekstra i årlig telefonregning. Og forudsætningen for den pris er en nyere computer til 6.000 kr. eller derover.

Eller også koster det bare nogle timer om ugen efter arbejds- eller skoletids ophør.

Smiley'er <

Smiley'er, emoticons, bruges mestendels til at mærke en sætning som "det er altså ironisk ment". På IRC, og andre steder hvor tingene foregår i realtid bruges de også som en hurtig følelsestilkendegivelse.

Brugsanvisning: Læg hovedet til venstre (hold en skål under for en sikkerheds skyld).

:-) Standard

:) Discount

:-D Glad

;-) Skælmsk

:-/ Mellemfornøjet

:-( Sur eller sorrig

>:-( Vred

:-o Overrasket

Eksempel: "Vi fik tidlig fri fra skole :-D. For vores lærer brækkede benet :-/. Alligevel skal vi lave stilen til på fredag :-(. En dag brænder jeg skolen ned til grunden :-)"

Der findes uendeligt mange flere smiley'er c|:-). Du kan selv finde dem på Yahoo. Yahoo ved du hvad er, når du har installeret Net.sekstanten fra net.navigationskurset på Alt om DATAs Net.universitet.

Asterisker bruges også anderledes på nettet, end udenfor. De bruges enten som understregning. "Jamen Mads Andersen Skjern *er* ond!". Eller som onomatopoietikon, for at illustrere en lyd. "Og så gik han ud på [hrm] og det sagde *plop* *plop* *plop*!".

Firkantede parenteser benyttes normalt til meta-kommentarer [som denne her].

Miniparlør <

Man skal jo ikke slide fingrene op før tid, så nogle forkortelser af hyppigt brugte vendinger er dukket op og bruges flittigt. IRC har sit helt eget forkortelsessprog. Men nærværende liste skulle være nok til Usenet og postlister.

Nettet har også fostret sin egen net.orienterede sammenskrivning af sammensatte navneord. Man sætter simpelthen et punktum ind efter noget med net, så det minder om nyhedsgruppenotationen. Man bliver ikke specielt meget smartere af at net.skrive hvert andet egnede ord.

AKA: Also known as. Også kendt som.

ASAP: As soon as possible. Så snart som muligt.

BTW: By the way. "Nu vi er ved det..."

FAQ: Frequently asked/answered questions. Hyppigst stillede og bevarede spørgsmål i en given nyhedsgruppe. Net.sekstanten indeholder et spring til en god samling. På dansk hedder de OSS'er: Ofte Stillede Spørgsmål.

FTP: File Transfer Protocol. Programmet der gør det muligt at hente ting fra den ganske verden.

GIF: Graphic Interchange Format. Et digitalt billede format.

HTML: Hyper Text Mark-up Language. Det format hjemmesider er skrevet i. Hjemmesidestrikning for viderekomne på http://www.aod.dk/aod/net-kurs/html/ fortæller mere.

IMHO: In my humble/honest opinion. "Efter min mening". En mediator.

IRC: Inter Relay Conference/Chat. Realtids snakkeprogram.

JIC: Just in case. "For det tilfælde at..."

JPEG eller JPG: Digitalt billed format. Grov, lemlæstende kompression.

KILL FILE: Dødsliste. Se Usenet for begyndere på http://www.aod.dk/aod/net-kurs/.

LOL: Laughing out loud. Noget man skriver når man er i fjasehjørnet.

MOTSS: Member of the same sex. "Af samme køn som en selv". En umiddelbar uforstålig forkortelse der tit dukker op de mere kropsligt orienterede steder.

OSS: Ofte Stillede Spørgsmål. Se FAQ.

RL: Reality. Den ikke-digitale del af virkeligheden. Begyndere og journalister begår tit den fejl at tro, at Nettet ikke er virkeligheden. Men en tur på Nettet er ligeså virkelig som en til supermarkedet. Man kan ikke tabe en 1.5 liters sodavand over tæerne på Nettet, men man kan købe en bog, og endogså nogle endnu mere fantasifulde ting.

Telefonen og biblioteket er også en del af virkeligheden. Kommunikationsrum er ligeså virkelige som gildesale.

ROTFL: Rolling on the floor laughing. Indikerer en kende morskab.

RTFM: Read the fucking manual. Spørg ikke om råd. Find det selv.

SIC: efter citat "Sådan står der virkelig"

.SIG: Signature file. Nogle linjer man kan få sit postprogram til automatisk at lime på end breve. Vil normalt indeholde ens adresse. http://www.aod.dk/aod/net-kurs/e-post/enavn.htm og http://www.aod.dk/aod/net-kurs/usenet/upost.htm fortæller mere.

SO: Significant other. Kjæreste.

VR: Virtual Reality. Den virtuelle virkelighed.

VRML: Virtual Reality Mark-up Language. Et sprog der bruges til at 3D verdener med. Søg på Yahoo hvis nysgerrigheden fordrer en dybere beskrivelse.

WRT: With reference/respect to. "Med hensyn til."

Hvis du ikke forstår et ord, af hvad de engelske Nettere siger, kan du altid søge hjælp på Whatis.com. Det er ikke så vigtigt at øve sig på ordene. Det er vigtigere, at opøve fortrolighed med postprogrammet, Net.sekstanten og egne ønsker.