En byline er journalistisk fagsprog for forfatterens navn over eller under artiklen.
En byline skal helst være klikbar, så den nysgerrige læser kan klikke sig til en side, hvor der er information om forfatteren – det vi her kalder en forfatterprofil.
Navngivne og virkeligt eksisterende forfattere giver både artikel og site mere vægt.
CBS Observer 🏛️-profilen ude til højre, er et godt eksempel. Læseren kan komme i kontakt med forfattere (og lære mere om ham) på utallige måder.
Når man har udfyldt forfatterprofilen, kan man bruge den flere steder:
Men det bliver endnu bedre.
For selvfølgelig kan man også bruge dele af forfatterprofilen på forsiden, så enhver skribent nu kan optræde med fx. et billede og titlen på sin seneste leder, klumme, blog eller graverhistorie.
Udbyggede forfatterprofiler giver et ekstra lag muligheder.
Hvorfor viser ejendomsmæglerne billeder af deres ansatte i deres annoncer? Det gør de fordi billeder skaber tillid, og fordi folk kan lide at se hvem de handler med.
Det samme gør sig gældende i samspillet mellem læsere og forfattere. Læserne vil gerne kende deres forfatter, og en af måderne det kan ske på er ved at de kan se hvordan forfatteren ser ud.
Dels giver det denne instinktive tryghed, men også en genkendelighed. Har vi set forfatteren før kan vi måske genkende ham eller hende, og har vi ikke, sætter billedet os i stand til at spotte forfatteren i en flok. Ved en konference, til et møde eller lignende.
Udover billedet, der vises på siden, må der gerne være et link videre til en højopløst udgave også. Det gør det muligt for andre at bruge billedet til artikler, links, omtaler eller den slags.
Vi vil også gerne vide lidt om hvem forfatteren er og hvad pågældende laver. En form for miniobiografi, men ikke et komplet CV. Det er fint nok med lidt baggrund og uddannelse, men vi behøver ikke vide hvor studenterhuen blev sat på eller hvilke fem virksomheder forfatteren har jobbet for.
En kort redegørelse for faglig baggrund og interesser, lidt om kompetencer og aktiviteter og eventuelt et enkelt løjerligt faktum eller to: Jeppe Aakjær arbejder med sten i sin fritid, H.C.Andersen kan godt lide at rejse i Italien.
Hvis der ikke er tungtvejende grunde imod en direkte kontakt, såsom at forfatteren er en offentlig kendt person, der ville blive rendt overende af henvendelser, så skal der være fuld skrald på kontaktinformationen.
Der skal mindst være en email-adresse, så man kan skrive til forfatteren.
Hvis det på nogen måde er aktuelt at kontakte pågældende direkte, så er et telefonnummer også passende.
For nogen er Skype også en vigtig kommunikationskanal, og et Skype-handle kan være nyttigt.
Vi vil ikke anbefale at have et nøgent mailto-link direkte på forfatternavnet. Langt de færreste læsere vil kontakte forfatteren. De er bare nysgerrige efter at se om han/hun ved han/hun taler om og om de kan få flere guldkorn.
Eksterne forfattere har måske deres egen hjemmeside, og det er ganske naturligt at linke til den, så læserne kan følge det spor.
Links til sociale medier er også interessante for mange læsere: Twitter, Facebook, LinkedIn, Instagram eller andre aktiviteter på de sociale telegraftråde.
Hvis forfatteren er aktiv på den aktuelle hjemmeside, så bør der være links til forfatterens øvrige produktion, således at man kan se hvad pågældende ellers har skrevet.
Her er en håndfuld forfatterprofiler, vi synes er fine.
Man behøver ikke give alle sine forfattere en stor profil med alt til faget hørende. Men forfatterprofiler giver en del mere respekt fra læsere og søgemaskiner og er et herligt simpelt område at forbedre de fleste sites på.