Anbefalinger til ord­deling

"Orddeling er da et alt for lille emne til at det er værd at skrive om," siger du. Indtil du ser dagens forside på et større dansk medie og mumler "Ok, godt det ikke er min side."

  • Konkurrencemyndigheder burde ikke fylde en hel linje.
  • Landsindsamlin-g er en meget forkert orddeling.
  • Undersøgelseskommi får skjult endelsen ssion af billedet.

Uklædelig mangel på orddeling og uklædelig orddeling.
Noget af det lange ord er skjult bag fotoet.

Mediet har formentlig brugt alle tekniske virkemidler: word-wrap, word-break, overflow-wrap, auto hyphens 🏛️. Fælles for dem er dog at de ikke virker 🏛️ og især ikke virker på dansk.

Så når vi laver mediesider, giver vi kontrollen til de, der ved bedst: skribenterne.

En skøn blanding af hårde og bløde bindestreger.
Se nu bare Netavisen Pio <

På Netavisen Pio 🏛️ har de også mange lange ord, og sine steder, især på mobil, er der et ret kompakt design.

Hvis en af skribenterne på Netavisen Pio vil have at ordet miljøpolitikken

  • står korrekt ud i et alle steder, der er plads
  • deles til miljø-politikken, hvor der ikke er plads

indsætter de simpelthen en lodret streg mellem miljø og politikken, som vi så forvandler til en såkaldt blød bindestreg 🏛️.

De slipper altså for browsernes ubehjælpsomme orddeling og har fuldt styr over teksten. Og de kan selvfølgelig stadig proppe så mange hårde bindestreger i teksten, de ønsker.

Det er så simpelt at retlede et robust, dansk system.

Negative bivirkninger? <

Der er ingen negative bivirkninger ved metoden. Søgeresultater, metatags, rss-feeds etc. byder ikke på lodrette streger.

Det er udelukkende noget, der bruges i redigeringsdelen.

En gang i en gylden fremtid vil kunstig intellingens sikkert kunne dele ord næsten lige så godt som mennesker.

Men indtil da kan man lige så godt lade skribenterne om det.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende