Her er de. Drik det så

Et kig på de pædofiles hjemmeside og en snak med deres digitale talsmand.

Man ser dem averteret så mange steder. I aviser. I TV-programmer. Martin Zerlang omtaler dem i Alt om DATA. Men hvor pokker køber man dem?

http://www.danpedo.dk 🏛️. Foreningen Pædofilgruppen har registreret eget domæne og er nu begyndte at informere fra denne bod. De er retteligt begyndt at høste noget af den trafik, de gamle medier gennem lang tid har høstet på deres fascinerende og hidsende navn og rygte.

Det meste af børneelskernes hjemmeside går med svar på hyppigt stillede spørgsmål om hvad pædofile egentlig er for nogle, men det bliver også til et interview med en lykkelig kunde: en 16-årig dreng, der er fuldt ud tilfreds med en 37-årig pædofils ydelser.

Uha <

Hjemmesiden er ganske lødig og lovlig. Der er ingen annoteret Alice i Eventyrland eller påfaldende billig babysitterservice. Men man er aldrig er tvivl om at alt det skrevne befinder sig et sted i området mellem videnskabelige kendsgerninger og følelsesstyrede debatindlæg. Der er ingen ende på den forfølgelse de mestendels homoseksuelle libertinere må døje, og ingen ende på de positive gevinster børn kan have af at stå i et seksuelt forhold til en voksen. De positive sider får her ligeså meget spalteplads som de negative gør i pressen.

At besøge de pædofile på Nettet er som at besøge de autonome på Nettet. Fascinerende, uforpligtende og anonymt. Hvis man vil, kan man endda blære sig med det bagefter. Det er sejere end at have set en rigtig slem skrækfilm. Selvom der er på siderne ikke er noget som helst oprørende eller farligt.

Men når alle nu har gejlet sig selv op til en mening om de eventuelt syge mennesker, kan det være godt selv at få syn for sagen. Tilskuerfornøjelser skal man ikke snyde sig selv for.

Det er også hvad Pædofilgruppen ønsker med hjemmesiden.

Vores version <

Vi valgte at lave en hjemmeside fordi man hurtigt kan nå frem med sit budskab - til hele verden oven i købet
fortæller Erik Pedersen, der er digital talsmand.
Her på Nettet er det ikke som i aviserne, hvor man - pressenævn og lignende til trods - skal tigge om ytringsfrihed for at få et forkortet, intetsigende læserbrev igennem.

Og det er netop derfor, at nogle aviser og andre magtcentre (mest rundt om i verden, men måske også her i Danmark) frygter Internet: Fordi de ved, at det giver muligheder for ytringsfrihed, som indtil nu netop var blevet administreret af de selvsamme magtcentre.

Og i vores situation, hvor de værste fordomme om os er i frit omløb, er det endnu vigtigere, at vi kommer frem med budskabet.

Brugerene?

Jeg tror siten læses af alle forskellige slags mennesker, selv om der vel nok er en del "personligt interesserede" i sagen, der finder frem til hjemmesiden ved hjælp af søgemaskinerne. Som det ser ud i dag, får vi i gennemsnit 500 besøg på den engelske version, 100 på den danske, 90 på den italienske og 50 på den franske om dagen, hvilket må siges at være ganske pænt.

Chikane <

Pædofilgruppen har ikke rigtigt oplevet nogen chikane. Ifølge Erik blot nogle få hadebreve.

- Men den slags er man da forberedt på, når man kører en site med kontroversielt indhold. Det minder lidt om udlændingedebatten: De fleste har deres mening, som enten er i sort eller i hvidt, og der er en tendens til at hidse sig op i stedet for at lytte aktivt. Men vi får også positive meldinger, også fra "udeforstående", og blandt andet spørgsmål fra mennesker rundt i verden, der betragter os som en seriøs rådgivningskilde.

Som udeforstående er det dog stadig lidt mærkeligt at bevæge sig rundt på http://www.danpedo.dk 🏛️. På den ene side belæres man jævnt sagligt om pædofili af folk tæt på problemet. På den anden side er man vidne til intern kommunikation mellem de ildesete samfundsborgere. Man kan på siden læse opfordringer til at komme til kaffe-og-kage sammenkomster og besøge fængslede kammerater. Det er svært at se de savlende sexmonstre med rovdyrtænderne på hjemmesiden, selvom man jo fra pressen ved, at de eksisterer.

Respons <

Pædofilgruppens hjemmeside offentliggør ikke hadske breve som nogle af deres udenlandske kolleger. Erik kan dog presses til overvejelse:

- En af fordelene ved at offentliggøre hadebreve kunne være, at andre hæmmes i at sende lignende breve af frygt for at ende i "skammekrogen" med deres e-postadresse og et svar, der gør dem til grin. En anden fordel er, at det viser på hvilket intellektuelt niveau, nogle af vore modstandere befinder sig. - bare se visse indlæg i "alt"-nyhedsgrupperne. En ulempe kan være, at det derimod giver andre lyst til at gøre det - nu ikke fordi det generer så meget, men jeg besvarer principielt altid brevene, og det er noget, der tager tid og ressourcer. PLF, Pedophile Liberation Front på http://www.paranoia.com/~theslurp 🏛️ har en lille biside med nogle af de hadebreve, de har fået, men jeg har aldrig rigtigt overvejet at gøre det samme. Det virker også lidt pjattet i forhold til resten af siten. Måske en slags "bagside", som det er på mode selv i seriøse aviser i dag, dét vil jeg ikke udelukke.

Endemålet <

Hjemmesidens umiddelbare mål er at standse pressehetzen med information og på længere sigt virke til ændringer i lovgivningen. Igen med information. Erik Pedersen regner ikke hetzen for slut endnu:
Næh, netop i går skulle der efter sigende have været et indlæg i Politiken skrevet af den allestedsnærværende cand. pæd. John Halse fra Børns Vilkår, hvori han for 117. gang gentog det sædvanlige bla bla bla imod os. HER overvejer jeg derimod et svar på siten, eftersom Politiken har det med at have masser af plads til folk som Halse og lidt/ingen plads for folk som os.

Forestilllinger <

Det er umuligt at svare på om den seksuelle lavalder eller strafferammen for sex med mindreårige vil blive sat ned indenfor de næste 50 år. For blot 50 år siden havde det vel været utænkeligt at forudse f.eks. nutidens EDB-samfund. Og havde du for 150 år siden snakket om, at man inden for et århundrede havde kunnet rejse til månen eller man havde kunnet snakke med trådløse mobiltelefoner til den anden side af kloden, var du sandsynligvis blevet spærret inde. Men netop derfor er det meget sandsynligt, at mange af nutidens "sædvanligheder" vil se ganske anderledes ud i den nærmere fremtid, og bl.a. hele begrebet "seksualitet" tror jeg vil opleves ganske anderledes om 50 år. Hvis verden vel at mærke består til den tid - men det er en anden sag.

De pædofiles digitale værested og informationsbod skulle dog nok eksistere nogle år endnu. Og sådan er det bare. Hvad enten man vil det eller ej.

From: Steven Snedker <ss@aod.dk>
To: Hele to "bekymrede" redaktionsmedlemmer
Date sent: Fri, 6 Mar 1998 11:04:31 +0000
Subject: Hysteri og www.danpedo.dk

Netop nu i Netland er en månedlig klumme i Alt om DATA, der har til formål at lære folk at begå sig på Nettet. Er man efter endt læsning blevet klogere på hvordan Nettet fungerer (f. eks. i modsætning til så mange andre medier), har den opfyldt sit formål.

I AOD 3/98 behandles ca. 6 hjemmesider.

Under overskriften @Brugt forklares hvorfor rubrikmarkeder gør sig bedre i digitale medier end i papirbaserede og DataBasen fra Den Blå Avis fremhæves som eksempel.

@Mere gratis e-post fortæller om gratis post - et særkende ved Nettet - og instruerer novicen i hvordan man bruger denne tjeneste og forklarer i hvilke tilfælde, det kan være nyttigt.

@Jubilæum, hyldest og registreret partnerskab fortæller om en ny stor dansk historisk hjemmeside.

@Novra, det er for børn fortæller om de pædofiles hjemmeside.

@Jah. Men hvad vil du sælge den til? viser vej til de laveste edb-priser via nogle helt nye tjenester, der kun eksisterer på Nettet.

@Her er vores forening viser hvordan man kan bruge Nettet til at trække folk til sin boligforening.

Nu forlyder det, at en del mennesker umiddelbart fandt omtalen af de pædofiles hjemmeside upassende. Det er der ingen grund til.

Skal vi først se på hvad der ikke står?

Der står IKKE at det attraktivt at være pædofil. Der står ikke at det er godt eller fint at være pædofil, og at alle skulle skynde sig at blive det. Der står heller ikke at pædofile er respektable medlemmer af samfundet, eller at de skal behandles som sådan.

Det er en omtale af en kontroversiel, dansk hjemmeside og omtalen viser et særkende ved Nettet: at alle har ytringsfrihed.

I og for sig svarer de pædofiles hjemmeside meget til www.kurdistan.org (se samme nummer side 29, "Hvem styrer ikke Nettet?"), og jeg har på fornemmelsen at mange har siddet og grinet "Ja, ha ha, de forbandede tyrkere kan ikke nå kurderne på www, og knægte deres menneskerettigheder dér. Nettet styrer!!!"

... Hrm.

En anden særdeles god grund til at omtale www.danpedo.dk er at folk oprører sig uden at ane hvad de oprører sig mod.

På www.berlingske.dk vil man finde et meget højt antal børneporno+Internet-historier. Tante Berlinger er snart sagt ved at koge over. (http://www.berlingske.dk/data/redaktion/nyheder/tekster/pedosaml.html 🏛️).

Det samme gælder en ellers nogenlunde informeret fyr som Martin Zerlang, der i Alt om DATA (!) Eksklusiv Februar 1998 på side 36, taler om nazisters og pædofiles dubiøse brug af Nettet.

ad1) Jørgen Arberg [manden der interviewede Zerlang] brugte udsagnet til at slutte artiklen, der havde været en lang snak om den digitale verden. Nazister og pædofile er altså showstopper-materiale. Det er Grand finale-materiale.

ad2) Adspurgt kunne Martin Zerlang ikke komme på hvad der konkret var dubiøst (!). Og han angav kilderne til at være "forskellige avisartikler".

ad3) Han havde ikke set de pædofiles side.

Disse forhold er grunde nok til at se nærmere på en sag. Og hvad finder man ud af? At de pædofile har en side, hvor de forklarer om sig selv og deres mål. Hvad pokker er der galt i det? Snarere tror jeg, at de der læste omtalen og eventuelt besøgte pædofil-siden fik afmytologiseret deres forhold til både de pædofile og Nettet.

Hvis der er nogen, der efter denne forklaring har noget konkret at udsætte på artiklen, så skriv. Jeg vil så stille de uddybende spørgsmål mange glemmer i deres knærefleksrus.

Steven Snedker,
NNIN-skribent og forberedt og venligt imødekommende som ind i helvede.

Klip fra bunken:

"Jeg er også imod nazisme. Jeg er heller ikke en skid modig. Jeg tør heller ikke vove noget."

Jeg lægger både navn og ansigt til artiklen og kan forsvare hver en lille del af den, og finder at den er forfriskende godt håndværk, der tør noget. Lige det verden efterlyser.

Torturbødler udfører noget modbydeligt arbejde som ligger uden for Alt om DATAs interessesfære. Medmindre det pludselig bliver en i vide kredse udbredt opfattelse at "Torturbødler bruger Internettet til dubiøse formål!". Så bør AOD se om det er rigtigt, og rapportere hvad de finder. AOD skal ikke videregive torturopskrifter eller forsvare tortur, ligesom AOD heller ikke skal diskutere det rigtige eller forkerte i pædofili.

www.danpedo.dk var en lidet oprørende omtale af en meget omtalt hjemmeside.

Steven Snedker
Monarkist

Efter ovenstående omgang var der ikke problemer med de bange og bekymrede på Alt om DATA. Der var heller ikke en enste af de sandsynligvis over 100000 læsere der kommenterede besøget på www.danpedo.dk.

Men for en sikkerheds skyld:

Jeg er naturligvis imod at folk voldtager kvinder, mænd, børn, kanariefugle og bryder mig naturligvis ikke om de socialt uacceptable filier, manier, neuroser og psykoser mennesker er så dygtige til at have. Jeg bilder mig dog ikke ind, at jeg kan helbrede eller hjælpe særlig mange.

Er du gjort af en anden støbning vil jeg ønske dig held og lykke. Du ved jo udmærket godt hvem der mishandler tusinder af børn seksuelt hvert år. Uden nogen god grund. Du kan starte dit korstog her 🏛️, her 🏛️ og her 🏛️. Held og lykke. Mange børn vil sikkert være taknemmelige for at blive reddet fra smerte og lemlæstelse. Du kan måske også skride ind hvis naboen tæsker sine børn. For du er jo ude på noget så nobelt som at hjælpe de svage. Det er ikke bare muligheden for at forfølge en minoritet, der hidser dig.

Yderligere læsning <