Klummen handler om at Word er et skidt format at sende tekst rundt i.
Men har jeg, som Stallman-fans kunne tro, så skrevet af efter ham og bare fundet på datoen i 1999? Og gælder det samme for min artikel Kom År2000-hysteriet i forkøbet. Er den virkelig skrevet den 23. januar 1999? Eller er den skrevet i bagklogskabens lys den 23. januar år 2000?
Med de to nævnte artikler, er der ingen tvivl. De eksisterer på papir i tusinder af eksemplarer og kan fås på ethvert bibliotek.
Men for en stor del af indholdet på Vertikal gælder det, at det er nyskrevet, og at der ikke findes papirbevis for det fremsyn og de analytiske evner, vi lever af at sælge.
Teoretisk kunne vi slappe af, og bare skrive andre menneskers gode artikler af, og så datere dem et år tilbage. Og stadig virke som rasende intelligente og skarpt analyserende konsulenter.
Vi valgte at droppe det. Folk ville alligevel næppe tjekke datostempler.
Vi håber så bare på at de tror på os, når vi siger at det der med mikrobetalinger, Napster, wap, trådløs, DivX, Gryn-i-posen osv. - det havde vi tjek på før det blev historier i pressen.
Optræder køleskabet-på-internettet, løb eller begynd at skimme som en gal.
Sidste eksempel: TDC, Pervasive computing 🏛️. Køleskabet optræder i anden sætning og billedet af denne AI-monolit er artiklens visuelle showstopper.
Aaargh! Et køleskab kan én ting: køle. Et køleskab har, om Gud vil, én tilstand: tændt. Hvad sjov er der ved at fjernstyre sådan en indretning?
En køleskabsdør er ikke engang et så hidsende sted at placere en tablet-pc.
Glem det.
Køleskabet dukker op i 9. sætning. Lidt uventet bliver de første sætninger brugt til at fortælle at bilers motorers ydeevne vil blive styret af mekanikere via Indernedded. Mens man kører.
Kommende citater fra hovedtraumecentrene rundt om i landet: "Jeg var i gang med at overhale da....".
Hvorfor er det pjat at styre en bils motor udefra? Fordi det er livsfarligt. Når selv firewalls nu og da lader skurke overtage kontrollen 🏛️ hvordan skulle en bil så nogensinde kunne blive sikker?
Annette von Benzon har interviewet og forhåbentlig misforstået.
With TDC's establishment of a public gigabit network, Katrinebjerg has obtained the basis for creating a growth center that will show up on the IT world map. The network may, for instance, be used to transfer heavy 3D images.
Her er der vist et salgs- og profileringsargument på spil.
Gigabits betyder DivX, warez, mp3, spil og telekonferencer. Gigabits betyder videresalg, deling eller -uddeling af båndbredde. 3D-billeder bruges af meget få virksomheder og med vektorgrafik er der sjældent brug for lige så mange gigabits som de kære tilsluttedes fildelingsprogrammer kræver. Eller sådan har det i hvert fald været i den virkelige verden siden 1999.
En dag når tid, økonomi og tidsstempel står gunstigt, må jeg få skrevet de artikler, der ser mere nøgternt på Pervasive computing.
For nostalgikere og masochister: Internet-køleskabets officielle hjemmeside. De mener at kunne betale for brugen via bannerannoncer 🏛️. En køleskabsartikel fra TDC-magasinet 🏛️ fra dengang alt endnu var lyst. Konvergensrapporten fra 2001 🏛️. Køleskab i første sætning.