En anderledes licenspolitik!

Jeg fik en mail for nogle dage siden. Et program, jeg købte for næsten 20 år siden, var blevet opdateret, og jeg kunne downloade den nye version – gratis!

Spinrite er et gammelt program
Tilbage i 2006 købte jeg programmet SpinRite af den amerikanske software-udvikler og sikkerheds- og tech-specialist Steve Gibson.
Gibson var og er til dels en kapacitet på området for IT-sikkerhed, og har i mange, mange år kørt podcasten Security Now sammen med den ligeså navnkundige Leo Laporte.
 
SpinRite var hans pièce de résistance. Et program der kunne fejlfinde og reparere harddiske, og som dengang reddede mange data for mig, mine kunder og mennesker i min omgangskreds.
 
Programmet kostede 89 dollars, og var alle pengene værd. Det udvirkede tilsyneladende mirakler på harddiske, der ikke ville mere.
 

Næsten 20 år senere <

Jeg har ikke brugt SpinRite i årevis. Der sker sjældent nedbrud i drevparken (bank under bordet!), og desuden er mit backup-regime meget rigidt og systematisk i dag end da dette blev skrevet for 10 år siden, og et nedbrud har sjældent stor effekt. Nye (og større og hurtigere) drev er billige, og jeg kan normalt genskabe det meste med en overskuelig arbejdsindsats. Jeg forsøger ikke at redde defekte lagermedier, men køber nye.
 
Stor var min overraskelse derfor, da der i slutningen af september 2024 tikkede en mail ind med emnet:
A no-cost SpinRite Upgrade is available to you.
Jep, Gibson skrev til mig: her er koden og linket til din gratis opdatering af et stykke software, som du købte for en snes år siden!

En mail fra Steve Gibson

 

Skærende kontrast <

Denne form for software- og licenspolitik står unægteligt i en ret skærende kontrast til stort set alle andre software-leverandørers måde at håndtere den slags på.
Mange opdaterer, og nogle gange kan man som køber følge med en version eller to uden omkostninger, men så falder hammeren, og man må betale for yderligere opgraderinger. Og det er forståeligt. Nye funktioner koster penge at udvikle, og de skal selvfølgelig tjenes. Men nogle gange er vilkårene lidt urimelige og opgraderingerne dyre.
 
Mest åbenlys er den shitstorm som Adobe er kommet ud i i de seneste år efter at have lavet nye aftaler og licenser på deres mange og – hidtil – ret populære programmer. 
De står bag flagskibene PhotoShop og Illustrator, som er det nærmeste vi kommer en industristandarder på det grafiske område, men leverer også LightRoom, Premiere, InDesign og flere andre populære programmer.
Folk der redigerede billeder eller video brugte Adobe. Sådan er det ikke nødvendigvis mere.
 
Adobe ændrede deres købe-software til at blive leje-software, og i stedet for at købe en pakke eller en fil til download, så køber man nu adgang til deres  Creative Cloud, hvilket betyder at man siden 2013 har skulle betale månedligt for at bruge programmerne.
Deres produkter var ikke billige som købeprogrammer, men har man brugt dem på lejebasis siden 2013, så har man betalt prisen for et engangskøb flere gange i den halve snes år, der er gået. Desuden har man måtte underlægge sig Adobes luner, som bl.a. var nogle ret forblommede retningslinjer om hvordan de ville bruge brugernes arbejde som basis for træning af deres AI-systemer.
 

Erstatninger <

Resultatet har været en reel shitstorm og veritabel kundeflugt fra den ellers markedsdominerende virksomhed, og et utal af videoer og artikler om værdige alternativer – mange helt gratis.
 
Selv bruger jeg fx DaVinci Resolve fra Blackmagicdesign til videoredigering. Helt gratis og angiveligt bedre end Premiere, som nu koster kr. 200,- pr. måned.
 
Photoshop kan med held erstattes af Affinity Photo som kan købes for en engangssum på kr. 600,-.
Selv bruger jeg stadig min oldnordiske version 7 af Photoshop (fra 2002!), som kører som et smurt lyn på min stationære pc, og er installeret på mine laptops også. Jeg har programmet på CD (sic!) til både Mac og pc, og det kan installeres fra en kopi af filerne på CD’en - uden krav om netforbindelse eller andre heksekunster. Det skal blot have den licenskode, som står på originalpakken.
 
Min købte og betalte LightRoom er fra dengang hvor man købte og downloadede programmet, og kan ligeledes køre på alle mine maskiner.
 

SAAS <

Jeg er ikke fremmed for SASS (Software As A Service), hvor man lejer sig ind på online-baseret software. Jeg er selv med til at udvikle den slags. Men det er typisk for mere indholdsbaserede systemer frem for værktøjer, der skal bearbejde lokale eller personlige filer og data.
 
Når noget fælles indhold er kerne, giver det god mening at systemerne er online, og når indhold skal opdateres jævnligt, kan en licensordning være en god måde at tjene penge til drift, vedligeholdelse og videreudvikling.
 
Men rigtig mange systemer, som ikke leverer indhold men funktioner, er SASS nu om dage fx Figma, Google Docs, GMail, Salesforce, Zoom, Mailchimp, Squarespace, Trello, Jira og et utal af andre. Online-services er talrige, og browsere bliver mere og mere en form for operativsystemer eller applikationsplatforme.
 
Her betaler man for adgang og plads i ”skyen”, og man er i sagens natur underlagt de beslutninger, som leverandøren tager, og som fundamentalt kan ændre funktioner og vilkår på de programmer man bruger.
Jeg bruger nogle få SAAS-systemer selv, men fortrækker faktisk gammeldags programmer.
 

Befriende <

Derfor følte jeg det helt befriende at Gibson skrev til mig med en opdatering. Han har formodentlig (forhåbentlig) brugt mine 89 dollars for mange år siden, og har næppe nogen umiddelbar økonomisk glæde af at give mig en opdatering.
Men han gør det alligevel, og de har jeg stor respekt for – også selv om det ikke er alle, der tænker helt på samme måde.
 
Jeg har ikke umiddelbart brug for SpinRite, men henter nok den nye version, og lægger den på en USB-dongle eller en CD, så jeg har den til eventuel fremtidig brug.