Send tekst!

Almindelig e-post kan:

• Skrives hurtigt
• Læses hurtigt
• Kan læses af alle postprogrammer på alle platforme
• Tager kort tid at overføre
• Fylder ikke noget i modtagerens e-postarkiv

Lad os prøve at sammenligne det med med Word-dokumenter som e-post.

Word-dokumenter:

• Tager lang tid at skrive
• Kan ikke læses på alle maskiner eller platforme. Højst på 10-15% af de danske pc'er.
• Kræver en Word for at blive læst. Dette program er ca. 20 sekunder om at starte op. Mod de 2/10 sekund det tager at åbne et nyt vindue i et postprogram.
• Word-dokumenter tager lang tid at overføre.
• De fylder mere i modtagerens e-postarkiv.
• De kan ikke gennemsøges af postprogrammets Find-funktion.
• De bortgiver afsenderens globale Microsoft bruger-ID.
• De kan ofte indeholde makrovirus.

Så hvad vælger de smarte?

De smarte vælger naturligvis ganske almindelig e-post.

Det der med at kommunikerer efter samme standarder og kunne være sikker på at afsender og modtager forstår hinanden - Internets grundfilosofi de sidste 30 år - er for dem ensbetydende med at de sender Word 8.0-dokumenter ud. Gerne nogle makrovirusinficerede dokumenter, bare for ligesom at understrege deres meget brede inkompetence. Toppunktet blev nået, da et velanskrevet Internet-firma formåede at sende et inficeret Word-dokument ud til den forsamlede danske IT-presse for derefter at rende klynkede efter og undskylde.

I stedet for at klumre rundt med et tåbeligt, kompliceret filformat skulle de hellere have startet i aksens anden ende.

Ok, man har ikke forskellige skriftstørrelser. Man har kun store og små bogstaver.

Men en linje, der kun består af ordene OVERSKRIFT TIL PRESSEMEDDELELSE er opsigtsvækkende nok. Man kan gå en meter væk fra nærværende skærm. Står den slags øverst i en e-postbesked er man ikke i tvivl om, at det er en overskrift.

Almindelig e-post byder heller ikke på forskellige skrifttyper. Men det er et lille offer. Indholdet af et givet dokument bliver hverken bedre eller dårligere af at stå med Times Roman, Arial eller Courier. Her er det op til modtageren selv at vælge, hvad han bryder sig om at læse på sin skærm.

Almindelig e-post kan ikke centrere. Men de fleste postprogrammer kan finde ud af at lave et hårdt linjeskift efter 70 tegn. Man har dermed en mulighed for at finde midten og centrere sit e-brev. Det vil få overskriften til at se centreret ud for den halvdel (?) af e-postlæserne, der bruger skrifttyper med fast bredde. For resten vil det se nogenlunde centreret ud.

Sværere er det straks at undvære fed og kursiv.

Fed kan nogenlunde udskiftes med store bogstaver. Man bruger som regel kun fed i afsnitsoverskrifter, og idet man bruger lutter store bogstaver til overskrifter er det ikke helt skævt også at bruge dem til afsnitsoverskrifter.

Kursiv bruges til tryk og til at angive at noget er en titel. Eksempel: Jo, det var Nietzsche, der skrev Således talte Zarathustra. Men de sidste 10 år har der været udmærkede standarder for hvordan man gengav det i almindelig e-post: Jo, det *var* Nietzsche, der skrev _Således talte Zarathustra_. Fup-understregningen kan også udskiftes med citationstegn.

Så hvad har vi: en gunstig situation, hvor vi kan trække de fleste typografiske snedigheder med over i almindelig e-post, der kan læses af alle brugere, på alle platforme i hele verden på kort tid.

Det er generelt ligegyldigt. Drejer det sig om en frisk kant af grønt egeløv til brevet signalerer det blot dårlig smag og et ringe greb om hvordan Nettet fungerer.

Drejer det sig derimod om et kort, der viser hvor det egentlig er, at man skal mødes kan det være mere nødvendigt.

Men læg så hellere en veldeklareret henvisning i brevet i stedet for et billede. De fleste modtagere vil elske Du kan finde et kort på følgende URL: http://www.krak.dk... og Et billede af dimsen: [URL] langt højere end et stort jpeg- eller (gys) bmp-billede. De fleste nyere postprogrammer gør endda URL'er umiddelbart klikbare.

Især mobile brugere elsker billedhenvisninger meget højere end indføjede billeder. De kan snildt komme til at betale 5-10 kroner pr. minut for deres 9600 bps download. Dermed kan de lide økonomisk skade for 100 kroner og spilde halve timer med at downloade post, der ideelt blot skulle have indeholdt henvisninger.

Det betyder i deres verdensbillede ofte lyserød baggrund og gigantiske skriftstørrelser, men lad gå.

Meget vel. Så er der stadig bedre løsninger end at fyre ubrugelige Word 8.0-dokumenter af i hovedet på hinanden.

HTML er en fin standard. HTML kan skrives og gengives ordentligt af et fåtal af postprogrammer, men til de der måtte ønske at åbne en browser eller et hjemmesidestrikkeprogram hver gang de vil kommunikere e-postalt er vejen nu åben. De fleste, der kan modtage e-post kan også læse HTML.

Undersøgelser af diverse programmers udbredelse skal altid tages med nogle vognlæs salt. Men det synes ikke helt ved siden af, at det måske kun er 10% af de e-postforbundne, der også har en Word 8.0 på deres maskine.

Så her er et lille trick.

Næste gang du modtager et Word 8.0 dokument du ikke kan læse, så send en kort besked tilbage: Hvorfor sender du mig en besked i et format, der er inficeret med makrovirus? Hvad stod der i beskeden?

Den vil i 90% af tilfældene blive tolket som "Jeg fandt virus i dit dokument" og udløse en hysterisk virusreaktion og stjæle et par mandtimer fra afsenderen og afsenderens systemadministrator. At de ikke finder en virus gør dem bare endnu mere angste.

Efter således at have brændt fingrene og en masse penge af opfører de sig generelt meget mere samfundsvenligt.

Lad os holde e-post hurtig og universelt brugbar.

Er XML en god løsning? Næh. Men det er det bedste vi har 🏛️.