På en given dag ser de fleste læsere nok en specifik artikelside på dit medie før de ser forsiden. Hvis de overhovedet ser forsiden.
50% af trafikken kan komme fra søgemaskiner og 25% fra sociale medier og nyhedbreve.
Alligevel skal du lave en fin forside.
Forsiden giver identitet. Den deklarerer hvad sitet drejer sig om. Den viser typisk dagens (eller ugens) vigtigste nyheder. Vigtige nyheder står først&størst. Modsat en blog hvor nyeste blot står først.
Skriv i hovedpunkter hvad sitet drejer sig om - "Arbejdsmarked Kultur Opinion Podcast" - og hvor meget man kan finde af det - "Der søges i 9.785 artikler". Så ved folk, at de er kommet til et af de rette steder.
Forsiden er også et sted hvor man kan vise det absolut nyeste og uvigtigste: kommentarer, notitser, blogindlæg. Det gør man mest for at glæde de, der skriver dens slags. Hvis de kan komme på forsiden - og måske endda vippe andre væk fra forsiden - ved at skrive et blogindlæg, en notits eller kommentar, er de ofte mere flittige skribenter.
Internetforbrugerens overfyldte forside viser meget godt de mange elementer på en forside.
Øverst er selvfølgelig titlen med en efterfølgende tagline, der fortæller hvad sitet går ud på. Mindre medier må nemlig deklarere sig selv.
Efter tagline kommer en kvantificering. Hvor meget er der af det forskellige? Slutbrugeren er selvfølgelig ligeglade med om der er 888 eller 889 billeder på sitet. Men det er nyttigt at give læserens en idé om kvantitet og kvalitet.
Ovre i højre side er der så et prominent søgefelt. Regn med at brugerne elsker den slags!
Selve midten af sitet er klassisk avis: en manuelt valgt rækkefølge hvor vigtigst lige nu står først&størst.
Det er så ude i sidespalterne, at det løber løbsk.
Der er Nyeste kommentarer, Notitser og Populært. Simpelthen for at tækkes bidragsyderne og sætte pulsen på det halvdøde site så meget op som muligt. Google og mennesker forelsker sig i levende sites.
En sødt lille træk er forhåndsvisning af links. Holder man sin markør over et givet link ude til venstre, kan man læse nærmere om hvad der venter i den anden ende af klikket. Det virker selvsagt ikke i mobilvisning og maksimerer ikke antallet af sidevisninger på dekstop.
Men det hjælper brugerne til at finde hurtigere rundt.
"Hvad nu hvis jeg lavede en breaking-forside?" spurgte jeg en dag mig selv.
Tre timer senere var der en stor flot Breaking-forside. Med de elementer, man forventer
Det er imod alle vore anbefalinger. Men meget sjovt og der er ingen Google-straf for fx. at levere en Breaking-forside til brugere, man regner for primitive.
Jeg endte med i alt tre Breaking-varianter af forsiden
Nyd dem og overvej hvilken type, der ville klæde dit medie bedst.
I Vertikal er vi jo naturvidenskabligt dannede og måler som oftest nøgternt på ændringer. Men jeg viste kun Breaking-siderne til nogle få venner i stedet for at køre A/B-test.
Det var nok for mig at vide, at jeg på få timer kunne skabe en helt ny forside til en helt ny målgruppe.
Google belønner forsider der opdateres ofte. Så har du ikke (kvalitets)kommentarersæt og blogindlæg, kan du sætte maskinen til at udvælge stads som
Prop det nederst på forsiden. Søgemaskiner og mennesker vil tro, at der rigtigt er gang i det store medie.
Vi kalder kærligt denne teknik forTordenskjolds soldater .
Alle artikler på Netavisen Pio, Vertikal og Internetforbrugeren er mærket op med nøgleord. Det gør det utrolig let at lave sektioner, lister over ens artikler.
Læserne elsker dem.
Google elsker dem.
Samlet set modtager sektionssiderne på Vertikal og Pio flere besøgende hver dag end forsiden.
Det samme gør sig gældende på det noget støre Global FlyFisher - et andet site, vi bestyrer (og kan offentliggøre statistik fra).
De 24 sektionsforsider og 196 nøgleordssider på Global FlyFisher trækker 20% af trafikken.
Det er dobbelt så meget som den egentlige forside, som kun besøges af 10% af brugerne en given dag!
Bruger man et fornuftigt CMS som Drupal eller Wordpress er det forholdsvis let at lave sektioner med vidt forskelligt udseende.
Gør det!
Listesider hjælper kun på trafikken og kan også være en måde at søsætte et spin-off medie på. Husk at disse sektionsforsider sagtens kan serveres fra et andet domænenavn end hovedsitets.
Det er mest folk, der sælger stads, der går op i landing pages (danske: lokkesider). På en side med mange mere eller mindre fake indgående links, skriver de en lang, lang tekst om et givet emnet (eller et specifikt produkt) proppet med nøgleord.
Vi gjorde det, uforvarende, for 18 år siden og høstede mere trafik end vores server kunne holde til. Læs de oldgamle artikler om K!ra Egg*ers.
I disse tider synes vi bedst om at folk laver den ultimative evighedsartikel eller det ultimative tema.
Tjo, det er et let måde at få folk til forsiden på, når de har læst en artikel. Som de er kommet til via Google, Facebook eller nyhedsbrevet. De behøver ikke at klikke. Dagens forside er der bare, når de scroller.
Vi synes dog, at man helst skal give folk links til konkrete, relaterede artikler efter en given artikel. Det sætter deres tid på sitet og, forhåbentlig, deres vidensniveau væsentligt op.
Forsiden er sådan lidt mere tilfældig. Det afhænger meget af dagsformen, hvor meget den lokker en given læser videre.
Man kunne egentlig også proppe sin desperate Breaking-forside ned under alle lødige artikler...
Med en succesfuld Breaking-forside tog det kun en time ekstra at lave en Cut-up forside. Den finder 4 tilfældige artikelafsnit fra Internetofbrugerens 116 artikler og viser dem løsrevet fra alt.
Folk der keder sig, og tror at Internetforbrugeren kan hjælpe, kan sidde og trykke F5 indtil de finder noget, der umiddelbart inspirerer dem.
Et sjovt forsøg. Men ikke noget man bør bruge i produktion. Højst som Tordenskjolds soldater så langt nede ad en given side, at sagesløse brugere ikke udsættes for det.
Mobiler har meget smalle skærme og al vores lækre og magasinagtige firespaltede opsætningsarbejde er spildte Guds ord på Balle-Lars her.
Regn derfor med, at selv den lækreste forside kun ses som rigtig lækker og tilsigtet af halvdelen af brugerne.
Drupal eller Wordpress, systemerne man alligevel laver web-avisen og nyhedsbrevet med, er også fortrinlige til at lave backend til apps med.
En app er en udvækst af web-anstrengelserne og redigeres i helt samme system. Alt andet er at gå over åen efter vand.
Det er selvfølgelig i den gammelkendte Drupal at man med få klik fortæller hvilke nyheder eller indholdstyper, der også skal vises i appen.
Så: glem ikke appen, når du alligevel sidder og strikker forskellige forsider, listesider og nyhedssider.
RSS-feeds fortæller folk med RSS-læsere, hvornår der er kommet nyt på dit site. Det kan også være første skridt til syndikering af indhold til andre hjemmesider.
Her kan du fx. se vores Anbefalinger til...-feed.
RSS-læserne er nærmest uddøde i 2020. Men det koster ikke så meget ekstra arbejde at sætte feeds op. Så gør det.
Det er stadig meget få procent, der ser ens hjemmeside fuldskærm på en 40" 4K-skærm.
Men tænk på, at dit site måske også skal kunne generere nogle vægaviser til brug på infoskærme rundt omkring på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.
Ét system - utallige forsider på mange platforme.
Tænk meget på opmærkning af indhold, nøgleord, temaer, listesider og hvordan du får lokket folk bedst muligt fra én artikel til den næste.
Tænk også på at lave en pæn og effektiv forside. På både desktop, mobil, app, rss og vægavis.
Og prøv også med de sjove forsider.