Når man web-publicerer kan man vælge mellem to metoder. Wysiwyg-metoden og storyboard-metoden.
Lad os se på den pt. mest udbredte måde at udgive artikler på: wysiwyg-metoden.
Den du formentlig er vant til.
Ved wysiwyg-metoden ("What You See Is What You Get") får skribenten ét stort "papir" og en række knapper i toppen, der hjælper med at sætte fed, kursiv og lignende.
Wysiwyg-metoden har nogle fordele:
Og her kommer de første store problemer allerede:
Når instruktører laver film, laver de først et storyboard. Det fortæller fra første til sidste minut hvad der skal ske i filmen.
Sådan kan man også opbygge artikler.
Først kommer der overskrift, forfatter, dato og synopisis.
Derefter en masse klumper brødtekst. Hver garneret med et eller flere billeder, videoer, citater osv.
Herunder er der et storyboard til en lille historie.
Fordelene er som følger:
Man skal på ingen måde underkende fordelene ved at have billeder i fuld opløsning. Vel fylder det lidt mere på serveren. Men man kan spare på trafikregningen og optimere hastigheden på sideindlæsningen ved kun at sende billeder optimeret til brugerens skærm.
Det er også en glæde at være fremtidssikret. Vi har lavet cbsobserver.dk gennem 8 år og har undervejs skiftet design efterhånden som opløsningen på bærbare og tablets steg. Med billederne i egne felter, kan vi også lave 4K og 8K designs når og hvis det skulle blive interessant.
Ulemper ved storyboard-metoden:
Men arbejdsmetoden er ikke helt ukendt. Den svarer delvis til den man kender fra Powerpoint.
Skriv et afsnit, tilføj billede, animation. Gem.
Fortsæt indtil det ligner en million kroner.
Nej. Vertikals første, hjemmerullede CMS (1999) fungerede efter storyboard-princippet. Saxotech, et af de første store danske CMS'er, kørte også ofte efter storyboard-princippet. Men så kom Wordpress og Drupal med deres lette brugerflade og vidunderlige nøgleordsnavigation. Her var det lettetst at smide hele blogindlægget eller artiklen ned i et wysiwyg-felt. Så det gjorde vi en årgang.
Men efterhånden som Longreads (store, multimediale en-spaltede historier) er blevet mere populære, går lysten mod storyboard igen.
Der er også sket den glædelige udvikling, at Drupal efterhånden har fået så mange elegante funktioner (kontekstuelle links, træk&slip sortering, fornuftig omgang med JavaScript) at det er blevet let at bygge ret brugervenlige storyboards.
Hosstående storyboard (Drupal 7) kan klappe afsnit ind og ud, ændre animationer og omrokere med simple musetræk (se det evt. fuld udfoldet 🏛️ med et par klik)
Smider man sine smukke og gode artikler i et wysiwyg-felt ender det hele i en klump havregrød, hvor elementerne ikke kan genanvendes, forfines eller forbedres.
Laver man sine smukke og gode artikler på storyboard-metoden, bliver det væsentligt lettere at indsætte billeder, videoer og tabeller korrekt. Dele af artiklen kan anvendes på forsiden og i andre artikler.
Design kan udvikle sig og se godt ud på alle platforme for altid.
Står du foran at skulle lave et nyt medie eller opdatere et gammelt til longreads/mere multimedie, er det klart værd at spørge sig selv: skulle jeg ikke lige prøve storyboard-metoden?