Hvad hulen er RSS?

Feeds (RSS, Atom osv.) er en særlig måde at kaste information ud på nettet. Ikke bedre end web og nyhedsbreve, bare anderledes og i heldige tilfælde en effektiv måde at skaffe nye læsere på.

Når man publicerer sin tekst og indholdsfortegnelse på web, bliver de læst af søgemaskiner og mennesker med browsere. Det er en såre enkel historie.

Når man publicerer sin tekst og sin indholdsfortegnelse som feed bliver den læst af mennesker med feed-readere/nyhedsaggregatorer. Men teksten/indholdsfortegnelsen kan også umiddelbart genpubliceres af enhver, der gider. Ens skriveri kan som feed komme længere omkring.

Men lad os tage det helt fra Adam&Eva.
Hvad er et feed?
Et feed er et tekst-dokument, der ligger på en webserver. Vertikals feed ligger f. eks. på http://vertikal.dk/rss/ 🏛️.

Feeds er enkle og grimme. Forvis dig om det ved enten at kigge på Vertikals feed eller billedet her i nærheden.

Feeds er ingen billeder, ingen lækker formatering. Bare en masse grimme koder.

Så længe man kigger på dem i en gammeldags browser.
Hvad læser jeg en feed med?
En feed-reader eller news aggregator - kært barn har mange navne. Vi kalder det for en feed-læser.

Et feed-læser er typisk et stykke pc/mac/linux-software, der som den gammelkendte browser suser ud på nettet, henter et dokument og straks viser det smukt for ens øjne.

Til højre ses f. eks. Vertikals før så stygge feed i feed-læseren Aggreg8. Nu ser man ikke grimme koder, men meget enkel og letlæselig tekst. Priset være feed-læseren.

Men hov, nærkigger (eller nærklikker) man på billedet opdager man, at feed-læseren også indeholder en lille menu med titler som ComputerWorld, Ingeniøren og Vertikal.

Det er en liste over de feeds brugeren læser. Man skifter mellem dem med et simpelt klik. Det svarer på mange måder til browserens bogmærker/favoritter, men er alligevel lidt anderledes.

Når man læser feeds med Aggreg8, tryller man så at sige alle sine yndlingshjemmesider om til bittesmå websider (typisk 3-10 kb) med nøjagtig samme lay-out og skrifttype. Man kan altså ofte overskue dagens nyheder hurtigere med en feed-læser end med en browser, der tøffer fra hjemmeside til hjemmeside.
Så hvad er det vi kan lide ved feed-læsere?
  • Feed-læsere sætter nu og da folk i stand til at komme igennem deres daglige nyhedspensum uden helt så megen smerte som surfen rundt med browser.

  • Staklerne med 56k-modemer eller ISDN kan være med i Internet-festen lidt endnu. Feeds fra 20 medier vejer stadig typisk mindre end blot én webavisforside.

  • De bedste feed-læsere giver dertil brugeren mulighed for at mixe feeds'ene fra 10 forskellige medier sammen på én side. Brugeren kan så selv vælge om de vil have nyhederne sorteret omvendt kronologisk, efter medie eller, i vilde tilfælde, forfatter.

  • Feed-læsning bringer, som samletjenesterne alle medier på samme niveau. Små medier (f.eks. privatpersoner og to-mandsfirmaer) optræder side om side med store medier i nyhedsoversigten. Det er både sundt for demokratiet, mediebilledet og selvopfattelsen på de store medier.
Hvilken feed-læser skal jeg vælge?
Hvis du venter lidt endnu bliver den sikkert indbygget i din browser eller dit postprogram. Verdens bedste browser, Mozilla 🏛️, har allerede en plug-in 🏛️ og Opera 🏛️ kan også læse feeds i sin postdel.

Faktisk er der også flere webtjenester, der fungerer næsten lige så hurtigt som feed-læserprogrammerne. Prøv Bloglines 🏛️ eller Freshnews 🏛️ før du begynder at bøvle med endnu et desktopprogram.

Med det sagt, kan du altid finde en feed-læser via denne side 🏛️ eller de der lange søgninger efter freeware rss reader og lignende. - Awasu 🏛️ er ok. Det samme gælder RSSOwl 🏛️.

Men eventyret om feeds fortsætter. For feeds kan nemlig også bruges til at genpublicere stads på nettet.
Hvorfor er det rart at andre publicerer ens tekster og indholdsfortegnelser?
Der er sjældent meget vundet ved at lade andre publicere ens tekster - det gør man som oftest bedst selv. Men indholdsfortegnelserne er der noget ræson i at lade andre publicere på deres sider.

Andres publicering af indholdsfortegnelser giver som regel flere læsere og flere indgående links. Det første ændrer en lille smule på ens status i medieverdenen, det andet på ens status i søgemaskinerne.

Se på på Freshnews her ude til højre (se evt. nærmere med et klik). Her samler de overskrifterne fra nogle af nettets populæreste IT-medier på én side. Umiddelbart tror jeg at de fleste af medierne vinder flere læsere ved at være med på oversigten på Freshnews 🏛️. Men sidder man på et gigantisk og uomgængeligt medie som alle folk i forvejen besøger hver eneste dag, er der selvfølgelig ingen grund til være repræsenteret hist og pist via sine feeds.

Men de der "gigantiske og uomgængelige medier som alle folk i forvejen besøger hver eneste dag" er der vist ikke så mange af i virkeligheden.
Hvordan laver jeg en feed?
Se på Vertikals feed og lav det samme. Det tager typisk en times tid for en programmørtype. Her er RSS-specifikationen 🏛️.

Bruger du et fornuftigt content management system (læs Indkøb af content management system), kan det sikkert allerede levere feeds efter lidt tilretning.

Er det stadig svært så køb nogle konsulenter til at assistere.

Brænder du for at omdanne en anden mands/kvindes/avis'/virksomheds hjemmeside til en RSS-feed? Så prøv myRSS 🏛️. Tjenesten forsøger så godt det nu er muligt at genkende overskrifter på en side og smide dem i en RSS-fil. Resultatet er sjældent blændende. Vil man have det bedre, må man investere i programmørtimer. Eller, endnu bedre, spørge ejeren af den attraktive side, om han ikke snart udgiver sit stads som feed. Du kan jo fortælle ham, at han kan finde alt om feeds på vertikal.dk/feeds 🏛️.

Nyhedsbreve kan selvfølgelig også udkomme på RSS-form forholdsvis let 🏛️. Mulighederne er mange for de, der har det rette budget.
Skal min feed hedde RSS 1.0, RSS 2.0, Atom eller noget fjerde?
Feeds kan leveres i mange forskellige formater. RSS 2.0 er let og indbygget i meget software. Atom kan lidt mere, og er dermed lidt sværere at omgås.

Uanset hvad du vælger, skal der nok være både feed-læsere og web-tjenester, der kan forstå feeden og gøre den læselig for de trængende.
Hvordan får jeg folk til at publicere min indholdsfortegnelse?
Beder dem om det. Gør det klart at du sprøjter en feed ud og gerne ser at folk publicerer den med f. eks. rss-to-javascript-tjenesten 🏛️. rss-to-javascript tager i øvrigt alle feed-formater (RSS 1+2 og Atom) og sætter den almindelige, forudsætningsløse hjemmesideejer i stand til at at publicere din indholdsfortegnelse i løbet af 2 minutter.

Steven Snedkers hjemmeside 🏛️ publicerer f. eks. Vertikals feed på denne måde.

Det er ekstremt let.

Programmørtyper har endnu flere muligheder for let og elegant at få dine overskrifter på deres side. De kan f.eks. bruge CaRP 🏛️.
Skal man kun udbyde én indholdsfortegnelse som feed?
Nej! Hvis du ellers har et fornuftigt publiceringssystem (husk Indkøb af content management system) burde du egentlig udgive tusinde indholdsfortegnelser. Så kan de genpublicerende nemlig viderestille til lige præcis de artikler om de emner de brænder for. I stedet for blot til de nyeste 5, 10 eller 20 (som vi er mest vant til).

Publiceringssystemet Drupal 🏛️ er fra fabrikken indstillet til at levere utallige feeds 🏛️. Lidt svært at forklare for meningmand, men klart mere interessant end den enlige feed.
Jeg vil se nogle af de famøse feeds! Hvor er de?
Prøv på overskrift.dk 🏛️. Det er det største danske indeks over feeds. Henne på overskrift.dk kan du også bladre i de forskellige danske feeds uden at skulle installere speciel software.
Er der flere spørgsmål?
Så spørg 🏛️.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende