Man kan lave et fortrinligt mediesite uden at kunne programmere. Det er først, når det bliver svært, at vi bliver tilkaldt. Gudskelov.
Nuvel. Drupal er på 20 år gået fra version 1 til version 10 og på det seneste er der sket noget interessant i programeringsdelen.
drupal_set_message($message, 'warning');
viser en besked til brugeren. warning indikerer at beskeden skal farves gul.
Herligt simpel sætning. Programmøren giver en ordre.
\Drupal::messenger()->addMessage(\Drupal::service('renderer')->render(['#markup'=> $message])->__toString());
Nu er det ikke så meget en ordre som en bøn. Til syv navngivne helgener, der alle associeres med beskedvisning.
Den stakkels programmør skal først påkalde messenger-funktionen, fortælle at der skal tilføjes en besked (addMessage), at den skal vises som HTML og at der skal formateres på en særlig måde.
Rækkefølgen af påkaldelserne betyder dertil meget.
Går der det mindste galt - er bønnen ikke 100% korrekt - standser AL kommunikation. AddMessage, addMessage og addmessage er vidt forskellige bønner og kun én af dem vil blive hørt.
Åndssvagt design. Grundløs præcision.
Udviklingen fra simple ordrer til komplicerede bønner skyldes flere ting.
Jeg elsker ordre-tilgangen til programmering. "Elektronhjerne! Hvis ditten, gør datten.". De lange bønner, udformet med hjælp fra redigeringsprogrammerne, gør ikke noget godt og passer ikke til mit selvbillede.
Alligevel er jeg dog lidt optimistisk.
Det kan snildt være, at der er gået mere præsteskab i meget programmering.
Men efterhånden starter enhver programmeringsopgave med at afgive en simpel, præcis ordre til ChatGPT/Copilot, der så hoster op med formfuldendt og ofte korrekt kode.
Så I praksis tynges vores arbejde i aftagende grad af bønfaldelsesparadigmet.