Invasivt indhold på nettet

Ligesom invasive arter forurener flora og fauna og presser de lokale arter ud, så er der invasivt web-indhold, der presser reelt indhold op i en krog

Jeg så en video for nylig. En udmærket video fra det amerikanske medie Vox, der handlede om en landsby i et vulkankrater på Madagaskar.
I videoen foretager journalisten bag en række søgninger på den geografiske lokalitet, hvor krateret ligger. På Google Maps ser han efter ting, der ligger i nærheden fordi han gerne vil finde en kontakt i området.
Journalisten finder en slagterbutik, en legeplads og et sted af historisk interesse – men alle tre er på russisk, og alle tre med henvisning til den japanske manga-serie Attack on Titan. Med andre ord tre fuldkommen irrelevante resultater, kun lagt ind for at dukke op på Google Maps og lede folk i retning af en tegnefilm. Hvis der ligger hele tre fup-lokaliteter i nærheden af et øde vulkankrater på Madagaskar, så kan man jo forestille sig hvor mange andre, lignende ”lokaliteter”, der er registreret på Google Maps.
 
Det er hvad jeg kalder invasivt indhold.
 

Japansk pileurt, sortmundet kutling og rynket rose <

Et krater på Madagaskar
Ligesom japansk pileurt, sortmundet kutling og rynket rose, så er det noget, der ikke er hjemmehørende, og som presser det, som faktisk hører til, ud.
 
Lige nu laves den slags indhold nok mest af mennesker, måske af folk i asiatiske sweat shops eller af underbetalte russere – eller måske af én af de hundrede tusinder af SEO-forfattere, som falbyder sig til at skrive SEO-indhold og såkaldte guest posts med det ene formål at lokke klik ud af folk og/eller øge en sides synlighed og rang i søgemaskinerne.
Det kan også være lavet af programmer, der kopierer indhold fra andre sites, men inden længe (og måske allerede nu), så er et kunstig intelligens, der spytter irrelevant indhold ud med forrygende fart, og lægger ligegyldige, ubrugelige og ofte forkerte oplysninger på nettet.
Men det er fup og det er tomt. Det skal bare få folk til at finde, klikke og lokke dem i retning af noget, der kan generere penge på deres klik og trafik.
 

Simpel SEO <

En youtube-kanal med nytteløst indhold
Jeg har skrevet om det før, lige da AI-bølgerne begyndte at rejse sig. Det er rystende nemt at fremstille fake indhold, som ikke er til at skelne fra rigtigt. Det ligger der for at vise annoncer og links og levere klik til såvel legitime online-forretninger som andre, mere lyssky aktiviteter, som intet bidrager med andet end at lave penge til bagmændene.
Det er simpel SEO eller søgemaskineoptimering, men i så kolossalt et omfang, at det er tæt på at gøre sit eget hjerteblod – søgningerne – uanvendelige. Denne udmærkede video forklarer det på et kvarters tid, og denne artikel på The Verge kan nok læses på lidt kortere tid, og også dækker emnet fint. Men det er sådan set nok bare at vide, at søgning er blevet et våbenkapløb, hvor indhold uden substans er ved at presse reelt indhold ud, hvilket paradoksalt nok gør det, som SEO-folkene sælger, nemlig søgninger, værdiløse.
Og det samme gælder anmeldelser (ratings) af fx spisesteder, attraktioner, overnatningssteder og den slags, top10-lister, 5 ting du bør vide om et-eller-andet, 21 steder du skal se i den-her-by og mange andre af den slags cookie cutter-indhold. Det ægte indhold, skabt af velmenende mennesker, tyndes op med kopieret eller genereret indhold om samme emner i en konkurrence om læserne og seerne.
 

Tyndt belagt smørrebrød <

Det betyder at pålægget på nettet bliver smurt meget tyndt ud, fordi der er så meget kunstigt skabt og forkert indhold, som lægger sig imellem alt det reelle, og gør det sværere og sværere at finde ”rigtigt” indhold, og gør kampen om pladserne i søgemaskinerne og læsernes opmærksomhed meget hård.
 
Et konkret eksempel er mit fritidsprojekt Global FlyFisher, som er et snart 30 år gammelt website om fluefiskeri. I sine velmagtsdage - omkring 2012-2015 - toppede sitet med hensyn til trafik. På en god måned blev der vist 4,5 millioner sider og der var 20-30.000 unikke besøgende pr. dag.
Nu, omkring 10 år senere, hvor siden er vokset med mere og bedre indhold og blevet bedre med hensyn til teknik, så er der måske en tiendedel af det antal brugere på en dag, og sidevisningerne er nok en tyvendedel eller mindre end hvad de var da det toppede.
Projektet er – og har altid været - ikke-kommercielt og brødløst, så det bekymrer mig ikke. Jeg har faktisk fjernet al ekstern trafikanalyse såsom Google Analytics fra siderne, fordi tallene ikke er interessante. Jeg brugte dem ikke til noget, andet end at være lidt selvfed, og fremfor at lade Google stikke snablen i mine brugeres data, så foretrækker jeg at der intet er af den slags. Min succes måler jeg på konkrete tilbagemeldinger i form af kommentarer, mails og personlige henvendelser fra folk, der påskønner det jeg laver.
 
Størstedelen af den trafik og opmærksomhed, som Global FlyFisher plejede at få, går nu til sociale medier, apps og til de tusindvis af ”outdoor sites”, som med mere eller mindre kunstigt skabt indhold handler om det samme, som mit site gør, men mest er der for at skabe en omsætning til ejerne eller de butikker, de understøtter.
 

Indhegnede haver <

Mere og mere indhold findes heller ikke længere på det ”frie net”, men ligger i apps og bag vægge på sites som Instagram, Facebook, TikTok og hundredvis af af andre mere eller mindre kendte tjenester. De er ikke interesserede i at folk suser rundt på nettet og finder ting alle mulige steder, men forsøger at opdrage brugerne til at blive i kravlegården og søge og klikke indenfor dens fire trygge tremmevægge. Så skal tjenesterne nok levere indkøbstilbud, debat, oplevelser, videoer og alt det, som får brugernes hjerter til at banke.
 
Og mens det læse-, kigge- og købelystne publikum bruger mere og mere tid i disse walled gardens, så kæmpes der udenfor om resterne af deres opmærksomhed ved hjælp af kunstigt og tomt, invasivt indhold.
 
Nettet flyder allerede over med den slags. Søg bare på ”bedste hvad-som-helst” eller ”test af dette-eller-hint-produkt” eller ”top 10 et-eller-andet” og en stor del af topresultaterne vil sikkert være fup, som kun er der for at henvise til online-forretninger. De rummer ingen reelle omtaler, anmeldelser eller vurderinger, og hvis de gør, så er det ofte kopieret tekst, fra sites, der rent faktisk har testet tingene – eller i det mindste haft dem i hånden. Ofte er disse top10-sites blot faktaark eller specifikationer som er ”tekstmadding” og så knapper til Amazon, Wallmart eller andre butikker.
 

Søgning betyder mindre og mindre <

Temu sælger unyttigt bras til ingen penge
Mit indtryk er at Google og andre søgemaskiner gør hvad de kan for at luge ud i dem, men de er meget overbevisende lavet, og svære at skelne fra indhold, der rent faktisk har værdi, som er lavet af mennesker, der ved noget om, hvad de skriver om. Kunstig intelligens kommer ikke til at gøre det nemmere.
 
Slutresultatet er, at søgninger får mindre og mindre betydning, og andre former for trafiklokkemidler vil blive mere populære. Det sker allerede i form af annoncer på sociale medier og i apps, hvor forskellige former for tilpasning til brugernes interesse og adfærd forsøger at levere annoncer, der er ”relevante”. Det lykkes ikke rigtigt godt, og på mig virker det som om at dem, der vil bruge pengene på annoncerne, er dem, der vinder. De få steder, hvor jeg ser annoncer, er det junk fra Wish, Ali-Baba og ikke mindst opkomlingen Temu der annonceres for. Irriterende annoncer for unyttigt skrammel.
 
Vi ender der hvor personlige anbefalinger igen bliver det, som afgør hvad vi køber, ser, læser og hører, og gode råd og viden fra venner, familie og kolleger bliver det vi stoler på, fordi resultaterne fra online-søgninger er ubrugelige.