Skal du have et kurator-site? Nej.

Saml indhold fra fede tjenester. Få det til at ligne en million kroner. Men tænk så igen.

Vi hører tit:

  • "Det skal være lige så let som Facebook. Det kan folk finde ud af!"
  • "Det skal ligne en million kroner - men det skal være billigt."

Det kunne man så tage konsekvensen af og så udelukkende ride på ryggen af de fine udenlandske million-kroners-tjenester.

  • Man kunne skrive på Medium (der har en sexet, men svag [1 🏛️][2 🏛️], wysiwyg-brugerflade 🏛️)
  • Man kunne uploade billeder til fotoalbums på Facebook (der skamkomprimerer billederne og ikke tilbyder store størrelser)
  • Man kunne hive data ind fra Twitter, Medium, Blogger, Youtube og sammenstykke det ultimative mediesite!

Billederne her er fra et kurator-site vi lavede på en dags tid.

Og her er grundene til, at det ikke virker

Godt først... <

Det ligner det vitterligt en million kroner til at begynde med. Skribenterne forstår umiddelbart brugerfladerne. De kan uploade billeder til Facebook. De kan skrive artikler på 500.000.000-kroners platformen Medium 🏛️. Redaktøren kan støvsuge nettets tjenester for relevant indhold og indlejre det meste.

Er der noget i de eksterne tjensters brugerflader, skribenterne ikke forstår, bliver de ved med at kæmpe, til de kan finde ud af det. Eller også accepterer de manglerne med tanken "Hvis store, stærke, altid retfærdige Facebook ikke kan gøre det, er der nok ikke nogen grund til at jeg gør det. De stærke har ret!"

Nuvel.

Kurator-sitets forside ser strålende ud. Både på desktop og mobil og det har ikke kostet meget anstrengelse.

Man kan Storify'e tweets med fede billeder i. Man kan indlejre musik fra Soundcloud eller mange videoer fra YouTube. Synes rettighedshaverne, at deres video skal udgives under Youtubes standard-licens og at den skal kunne indlejres alle steder, kan man sagtens bringe den uden at spørge om lov. Sine steder kan man endda, mod en lille slat penge, få lov til at bringe indhold eksklusivt på egen side.

Men så er der alle problemerne.

...Skrækkeligt med tiden <

  • Man ejer intet. Hvis tjenesterne, der udgiver stadset går ned, mister man indhold.
  • Man er det mindste lys på søgemaskinehimlen. Google vil hellere linke til Youtube-versionen end til versionen indlejret på kuratorsitet.
  • Man mister sammenhæng i design - det meste design forgår ude på andre sider.
  • Der bliver heller ingen sammenhæng i kommentarsystemet.

Man savner en kerne og en retning.

Så lad være! <

Det er måske fascinerende at kunne ride på ryggen af en masse tjenester og på en dags tid lave noget, der ved første øjekast ligner et rigtigt medie.

Men det kommer i sidste ende til at være en løs omgang.

Spredt fægtning.

Ingen rigtig kerne af hverken skribenter eller brugere.

Selvfølgelig hjælper vi fra Vertikal til med at lave kurator-sites (hvis vi får pengene på forskud og ikke er optaget af rigtigt arbejde). Men vi anbefaler dog, at man hellere laver et klassisk mediesite, hvor man har langt bedre kontrol over kernen af indhold og brugere. En klarere stemme.

Kurator vs. redaktør <

En kurator på et museum udvælger allerede malede billeder til en udstilling.

En redaktør holder redaktionsmøde med skribenterne og aftaler hvad der skal skrives, fotograferes eller sættes i skema.

Det er to ret forskellige roller og laver man mediesites er der som regel mere gennemslagskraft i de redigerede i forhold til de kuraterede.