Synes du ikke at knapperne på din Internet Explorer sidder rigtigt? Det er bare ærgeligt. Internet Explorer er closed source, og du har ingen mulighed for at ændre på tingene. Bruger du derimod open source-browseren Mozilla, kan du designe din browser præcis som du lyster.
Nu er det som oftest spildtid at tilpasse browsere eller kontorprogrammer. Men bevæger vi os hen til websoftware betyder tilpasningen utrolig meget. Med Open Source kan man pludselig integrere den allerede eksisterende database med telefonnumre med det nye webpubliceringssystem. Fordi man kan gå ind og rette i kildekoden til webpubliceringssystemet.
Open Source er en kæmpe fordel for softwarebrugeren. Han/hun får alle muligheder for at tilrette og kan samarbejde med et hvilket som helst firma om tilretningen.
Globalt set bruger programmører alt for meget tid på at sidde spredt og opfinde den dybe tallerken igen og igen. De sidder i deres respektive firmaer og bygger webpubliceringssystemer fra bunden af. De kan ikke få lov til at bygge på hinandens arbejde. De skal udvikle alt selv. Det betyder en hoben halvbagte kommercielle webpubliceringssystemer hvor pengene er blevet brugt til at løse trivielle programmeringsopgaver og finansiere en salgsindsats.
I Open Source verdenen kan programmørerne bygge på hinandens arbejde. Publiceringsystemet Plone 🏛️ bygger på Zope og Content Management Framework. Folk kommer fra hele verden 🏛️ for at bidrage til skabelsen af Plone. Derfor taler Plone f.eks. dansk lang tid før mange kommercielle, closed source programmer gør det.
Open Source tiltrækker gode hoveder, der for få midler tryller fremragende software ud af det rene intet.
Programmer bliver ikke nødvendigvis gode af at være Open Source. Men de bliver meget lettere at integrere og tilpasse.
Sjovt nok er det også bedre for en lang række programmører.
Når alle har ret til at
betyder det, at vi hos Vertikal pludselig kan tilbyde løsninger, der er langt tusinder af programmørtimer i. Til småpenge. Hvor der går lang tid mellem at vi skal bygge skræddersyede systemer til 100.000 kroner og værre, går der sjældent længe mellem de mindre projekter til mellem 10.000 og 30.000 kroner. Her kan vi ved hjælp af Open Source magien tilbyde 250.000 kroners funktionalitet til under 1/10 af prisen. Det giver kunder.
Samfundsøkonomisk er det heller ikke ringe. Pengene bliver i landet og vi betaler skat af dem. Ganesh Prasad har skrevet en fremragende artikel om økonomien i Open Source 🏛️. Alle bygger og nasser på hinandens arbejde. Alle (eller i hvert fald langt den overvejende del af aktørerne) bliver rigere.
vi vil hellere bruge 20.000 kroner på at gøre vores hjemmeside interessant og nyttig at besøge, end at lave en 5.000 kroners webbrochure og så bruge 15.000 kroner på at få en telefonsælger til at plage potentielle kunder om at give os noget arbejde. Det er langt bedre for samfundet og for os, at vi viser hvad vi kan og får det sat i omløb. For så vidt at hver 5.000 læser hyrer os, er Open Source en fremragende investering.