Hvis man nu er sådan en ærlig, redelig og folkeuddannende journalist, skal man have snablen godt ned i de offentlige kasser, for at kunne betale huslejen.
Mennesker kan lide mennesker. Når vi ser eller læser noget interessant på nettet, vil vi ofte gerne lære mennesket bag lidt bedre at kende og læse noget mere af dem.
Journalisten slipper sin historie i toppen af forsiden hvor den ligger indtil næste historie kommer og skubber den ned. Nede omkring plads nummer 20 eller 30 forsvinder historierne ud i arkivet.
Tallene viser at nyhedsbreve stadig virker, og at en ugentlig mail til læserne kan være en langt mere effektiv måde at øge hjemmesidetrafikken på end at bruge tid på Facebook og Twitter
Opgaven var simpel: "Skriv en artikel. Giv den 25 forskellige overskrifter. Se hvilken overskrift folk klikker mest på. Brug den." Men løsningen gjorde mere ondt end ventet.
I flere århundreder skulle journalister skrive vedkommende, forståeligt og nogenlunde ærligt og relevant om vigtige emner. De sidste 15 år har det skulle gøre det online. Online svarer meget til papir. Der er dog nogle forskelle.
Ved gårsdagens Vertikal-topmøde spurgte Steven "Hvad er så vores anbefalinger til kommentarsystemer?" Jo mere vi diskuterede det, jo mere spændende blev det.